Fodring af hvalpe 

Ernæring spiller en central rolle i livet. Det er derfor vigtigt at servere foder, som både er sundt og afbalanceret allerede mens de er hvalpe. På denne måde lægger du grundlaget for god fysisk og mental udvikling. Til den rigtige hvalpeernæring er der et par ting at overveje.

Fra de bliver født til de er udvoksne vokser hudnehvalpe utroligt hurtigt. Allerede i løbet af den første uge fordobler de deres fødselsvægt og efter tre uger tre- eller firdobbelt.

Den største vækstfase er i de første seks til otte måneder. I den periode kan man næsten se hunden vokse fra dag til dag. I en alder af fem måneder når de fleste unghunde ca. 50% af deres slutvægt.

Store hunde vokser længere

Små hunderacer vokser lidt hurtigere og er for det meste udvoksne, når de er to til tolv måneder. Store hunde eller kæmperacer som Grand Danois eller Irske Ulvehunde opnår først omkring 18 måneder deres fulde vægt.

Af den årsag findes der specielt foder til hvalpe og unghunde, som er tilpasset den hurtige vækst. Sådanne produkter hedder oftest noget med “Puppy” eller “Junior”.

Fare ved hvalpeernæring: for mange kalorier

De to største problemer, der kan opstå i forbindelse med en afbalanceret og sund hvalpeernæring, er risikoen får for, at hunden får for mange kalorier, eller får en forkert mængde mineraler.

Kalorier stammer primært fra foderets fedt og kulhydrater. Derudover omsættes energi fra proteiner. Ofte får hunden for mange kalorier, når hundeejere er lidt for rundhåndede med godbidder af alskens slags.

Udviklingsforstyrrelser på grund af (for) hurtig vækst

Et for højt indtag af energi/kalorier fører til kraftig vækst. Hvalpe er som sådan ikke så tilbøjelige til at blive tykke. I stedet fører hurtigere vækst til skeletudviklingsforstyrrelser – især i de større hunderacer: den forventede slutvægt nås før tid. Som følge heraf bliver knoglerne belastet for meget i og med de ikke er helt stabile, og har endnu ikke den tilstrækkelige mængde styrkende mineraler.

Mens hunden vokser afhænger kaloriebehovet blandt andet af de omgivelser, hvalpen vokser op i. Hvis den er en del af et kuld er kaloriebehovet væsentligt højere end for en enkelt hvalp i et stille hjem med to personer.

Vækstkurven som hjælp

Det er derfor vigtigt at kigge på vækstforløbet ved hjælp af en vækstkurve, især i de større racer. Kurven viser, hvor stor en vægtforøgelse hvalpen har haft i hvilken periode.

Her fastsættes den forventede slutvægt efter racens typiske vægt, samt forældrenes vægt. Ideelt set stiger kurven langsomt indenfor et bestemt område. Det er den eneste måde man kan nå at reagere, hvis der skulle være en for hurtig vækst med baggrund i for højt indtag af kalorier.

Under ingen omstændigheder bør hunde – især kæmperacer – gå sultne rundt. Fordi for få kalorier og for lidt protein kan også føre til fejludvikling.

© zooplus / Data: Gesellschaft für Ernährungsphysiologie 1989

Fejlindtag af mineraler

Et andet problem i hvalpens ernæring kan være et forkert indtag af mineraler. Især kalcium og fosfor doseres forkert: det er ikke kun vigtigt at observere det absolutte indhold i den daglige mængde, men også det korrekte forhold mellem kalcium og fosfor. Det bør være mellem 1,3:1 og 1,5:1.

Indholdet af kalcium i de analytiske bestanddele af godt tørfoder til hvalpe og unge hunde er normalt 1,25 til 1,6 procent. Fosforindholdet er 0,9 til 1,2 procent. Et kalciumindhold på ca. 0,3 til 0,45 procent og et fosforindhold på 0,22 til 0,3 er optimalt til vådfoder.

Så længe din hvalp er i vækst, bør du også sikre dig, at der er tilstrækkeligt indtag af jern og jod. For når det kommer til jern, har hvalpe brug for seks gange så meget som voksne hunde.

Hvis du vil beregne værdierne for perfekt hvalpefoder, hjælper følgende formler dig:

• Jernbehov for en hvalp: 6,1 mg/kg x kropsmasse (i kg)^0,75
• Jodbehov for en hvalp: 61 µg/kg x kropsmasse (i kg)^0,75

	Voksen hund (15 kg)	Hvalp, tre måneder (15 kg)	Barn (15 kg)
Kalciumbehov	1.000 mg	4.900 mg	600 mg
Jodbehov	220 µg	460 µg	100 ug
Jern	8 mg	47 mg	8 mg

 

Sammenligningstabellen viser behovet for kalcium, jod og jern hos hvalpe, voksne hunde, og børn.

 

Kalciummangel

Det mest almindelige problem ved hvalpens ernæring er kalciummangel. Det fører til fejl i skelettets udvikling. Selv en voksen hund har et 2,8 gange højere krav til kalcium end et menneske med samme vægt. Men hvorfor har hunde et betydeligt højere behov? Svaret ligger i hundetarmens manglende evne til at tilpasse sig et ændret kalciumindtag.

En hvalp der er tre måneder gammel har et kalciumbehov, der er fire gange højere (op til syv gange højere hos store racer) end hos en voksen hund. En tre måneder gammel hvalp, der vejer 15 kg, har et kalciumbehov på gennemsnitlig 4.900 milligram – en voksen hund, der vejer 15 kg, har kun brug for 730 milligram. Et barn i alderen 1 til 4 år og omkring 15 kg har derimod kun brug for 600 milligram kalcium pr. dag.

I modsætning til den almindelige opfattelse er kalciumindholdet i mejeriprodukter ikke nær nok til at imødekomme behovene hos en hund i vækst. For eksempel indeholder 100 gram fedtfattig kvark kun 85 mg kalcium.

I de fleste tilfælde er kalciummangel forårsaget af en “fortynding” af kalciumindholdet i en portion foder. Det kan for eksempel ske når der blandes ris, kartofler, kød, flager eller vådfoder uden tilsat kalcium i et fuldfoder du køber i dyrehandlen, men det kan også ske når du serverer mange godbidder, der er fyldt med kalorier.

For meget kalcium

Du bør også undgå at hvalpen får for meget kalcium gennem sit foder. Det kan føre til vækstforstyrrelser fordi de knogledannende celler (osteoklasterne) forringes. Kalcium i din hunds foder bør maksimalt være 1,5 gange din hunds behov.

Det er når man tilføjer hvalpekalk eller knogler til afbalanceret hvalpefoder du kan købe i dyrehandlen at de fleste tilfælde af overindtag af kalcium opstår. Et godt fuldfoder til hvalpe eller unge hunde indeholder allerede tilstrækkelige mængder kalcium.

Man kan også komme til at tilføre mere kalcium ved at tilføje muslingeudtræk. I disse præparater er der ofte ikke kun muslingekød, men også muslingekalk.

D-vitamin i hvalpeernæring må ikke glemmes

Det bedste kalciumindtag er ubrugeligt, hvis portionen ikke indeholder en tilstrækkelig mængde D-vitamin. D-vitamin eller kalciferol fremmer optagelsen af kalcium i tarmen og transporterer det på den måde ind i kroppen.

Også her er det den korrekte mængde, der giver den ønskede effekt. Et overindtag af D-vitamin, f.eks. ved selv at tilsætte levertran, kan frem for alt føre til for høje værdier af kalcium i blodet.

© manushot / stock.adobe.com

Den rigtige mængde protein i hvalpens ernæring

En hvalps proteinbehov er højest umiddelbart efter den er fravænnet modermælk når den er ca. otte uger gammel. Det falder derefter inden for de første seks måneder til det behov, en voksen hund har.

Det er vigtigt at sikre, at hvalpen får kvalitetsprotein – for eksempel fra muskelkød, mejeriprodukter eller æg. Man bør især sikre sig, at den spiser masser af animalsk protein og kun en lille mængde vegetabilsk protein.

Protein bruges primært til opbygning og vedligehold af kroppen. De essentielle aminosyrer fra animalske proteiner er særligt vigtige for hunde, da de kun i begrænset omfang selv kan producere dem.

Proteinmangel fører til, at musklerne ikke udvikler sig nok, og til, at fedtdepoterne øges. På lang sigt taber hunden sig, og får problemer med sin brusk. Både i de fodermidler du kan købe i dyrehandlen i dag, og dem man kan producere selv, er proteinmangel et sjældent problem.

Skift ikke til Adult-foder for tidligt

Ideelt set bør man ikke skifte fra Junior-foder til Adult-foder før de er 12 måneder gamle. På denne måde kan du undgå mangel på protein, mineraler, sporstoffer og vitaminer.

Selvfremstillet foder er selvfølgelig også et alternativ til industrielt fremstillet foder, når man opdrætter hvalpe. Man bør dog sammensætte det i samarbejde med en specialist og løbende tilpasse det efterhånden som hvalpene vokser. På denne måde kan du sikre dig, at foderet har det korrekte indhold.

Specielt tørfoder og vådfoder til din hvalp kan du også finde i zooplus shoppen online.

Kilder:

Jürgen Zentek: Ernährung des Hundes. Grundlagen, Fütterung, Diätetik. Udmøntet af Helmut Meyer, 8. oplag. (2016)

Josef Kamphues (Hg.): Supplemente zur Tierernährung. Für Studium und Praxis, 12. oplag. (2014)

Natalie Dillitzer: Tierärztliche Ernährungsberatung. Diätetik und Fütterung von Hunden, Katzen, Reptilien, Meerschweinchen und Kaninchen, 2. oplag. (2012)