Breed
Pås på – skindet bedrager! De korte ben og dens forholdsvis liden størrelse kan stadig holde ejeren af en Beagle ude på kanten af stolen, for denne venlige race er aktiv, frygtløs og meget klog.
Udseende
En Beagle er kompakt og mellemstor, idet den bliver op til 40cm høj og vejer op til 18 kg. De korte ben er utroligt stærke og er både hurtige og udholdende. Hovedet er langt og de runde flapseører gør en Beagle til en meget populær hunderace. De fleste farver forefindes, men de meste almindelige farvekombinationer er tofarvet brun og hvid, samt rød og hvid, men også trefarvet sort, hvid og brun findes. Det er dog alment anerkendt, at halen altid skal være hvid.
Den korte skinnende pels er nemt at holde, selvom de efter en tur faktisk tilbringer det meste af tiden i underskoven. Halen er konstant rejst, hvilket gør den nem at spotte, og den er da også avlet som en jagthund.
Egenskaber
Beagles ved hvad de vil have, og jagtinstinkterne gør, at de har en god næse og samtidigt er hurtige. Mange Beagles forsvinder derfor gerne i buskadset hvis de har fået færten af en hare, også selvom ejeren på det bestemteste råber ”plads”! En Beagle har brug for at få at vide hvor skabet står helt fra starten af, ellers må en hundeejer regne med, at det er hunden der har magten. Denne hund jagter energisk deres mål, ude i naturen såvel som i dagligdagen.
Denne race er et flokdyr, og en Beagle er social og går godt i spænd med alle aldre, racer og størrelser. Især når der er andre hunde i huset er det vigtigt at sætte grænser og træne din Beagle med hård hånd. Hvis ikke, så kommer din kortbenede fælle til at prøve at opnå alfahan-status og helt bogstaveligt sætte hjemmet på den anden ende. Et af dens karakteristika er også en vis glubskhed. Hvis den deler foder med andre hunde vil kun den hurtigste hund en mæt hund. Appetitten er nærmest grænseløs og stopper ikke ved usund eller farlig føde.
Intelligente hunde såsom Beagles har brug aktivitet. De elsker hjernegymnastik, og agility og lange ture er også et hit. Det vigtigste er, at der sker noget! De elsker at komme rundt og er det perfekte valg for aktive mennesker. De føler sig især hjemme i livlige familier, også dem med børn.
Det kan ikke understreges nok, at de måske ser krammevenlige ud, men er intelligente og selvsikre hunde der har brug for en stram og konsekvent disciplin. De er ikke modvillige eller uden for pædagogisk rækkevidde, men de ved hvad de vil have og kan være meget dominerende hvis de ikke anser deres ejere som alfa. Du bør ikke lade dig narres af et par store runde øjne, og giv ikke op. Gør det klart hvem der er chefen, og de er faktisk villige til at lære når det kommer til stykket og hvis man er konsekvent så kan de være fantastiske firbenede fæller!
Historie
Disse egenskaber er ikke tilfældige. Racen er blevet avlet som jagthunde i århundreder, og den kan føres tilbage til de såkalde Hubert’s Hound eller Northern Hound som Normannerne introducerede da de besatte England i 1066. Omkring år 1400 blev denne parret med den marmorerede Southern Hound, som stammer fra Sydfrankrig. Det var vigtigt, at afkommet skulle kunne bruges til kobbel-jagt. Navnet Beagle opstod omkring år 1515 i dagbøgerne omkring kong Henry VIII. I 1615 er der nævnt en lille race kaldt ”Little Beagle” som passede i jægerens saddeltaske fordi den var så kompakt. I denne tid opstod også udtrykket ”beagling”, hvilket blev defineret som en jagt med et kobbel hunde. British Kennel Club optog dog først racen Beagle i år 1890.
Brug
Dens lidne størrelse gør en Beagle uegnet som retriever – selv en hare er for tung til denne størrelse hund. Populært sagt kan en Beagle sagtens finde nålen i høstakken – men du får den ikke til at bære nålen hen til dig. Dens jagtinstinkt gør den dog perfekt i forbindelse med kobbel-jagt. De er ikke bange for vand og elsker at arbejde i flok. Denne form for jagt er dog ikke noget, der praktiseres i Danmark, da sådanne jagter kræver endog meget store arealer. Det er lidt mere udbredt i Sverige, for eksempel. Til gengæld er en Beagle en perfekt Schweiss-hund, som på frivillig basis eftersøger klovbærende vildt.
Uanset hvad så er en Beagle en perfekt firbenet fælle til aktive familier. Alternativt kan de også bruges som terapihunde, og desværre også de mest brugte hunde i forbindelse med forskning og udvikling på grund af deres blide natur.
Deres overudviklede næse gør dem også perfekt som snifferhund i tolden. Såkaldte Beagle Brigades har været brugt af United Stats Bureau of Customs and Border Protection siden 80’erne og bliver sat til at lede efter illegalt indførte levnedsmidler, planter og (dele af) dyr.
Sundhed og ernæring
Beagles har været avlet som jagthunde gennem århundreder. Det har dog også ulemper, idet de, som mange andre racehunde, har anlæg for visse sygdomme.
Det er en bytteorienteret race, og har derfor en glubsk appetit. Det fører desværre alt for ofte til overvægt i familiehunde der ikke får meget bevægelse. Den bedste måde er at holde sig aktiv og at køre din beagle mentalt og fysisk træt. Sund kost er derfor også helt centralt når man holder en beagle. Et par store, bedende hundeøjne bør ikke automatisk føre til en velsmagende hapser – især ikke med usunde madrester. De ved desværre ikke hvad der er godt for dem, og hvad der ikke er.
De flapsede ører hos en beagle er desværre også ret modtagelige for sygdomme. Symptomerne kan være, at hunden ryster sig ofte og kraftigt, eller at den tilter lidt med hovedet.
Jævnlige besøg hos dyrlægen med din beagle bør ikke forglemmes.
Alt i alt, så er beagles aktive og intelligente som kan blive mellem 12 og 15 år gamle.
Når din Beagle ældes
Ældre Beagles har brug for særlige hensyn. Hvis din hunds syn, gode næse eller bevægelighed synes at blive dårligere, bør du spørge din dyrlæge til råds og få din Beagle undersøgt for sygdomme. En sund ernæring er også vigtig for ældre hunde – her er det vigtigt, at næringen indeholder alle nødvendige næringsstoffer uden utilsigtet vægtøgning.
Avl
Selvom racen Beagle oprindeligt er fra Storbritannien så findes der også avlere i Danmark.
Familiehunde bør have papirerne i orden, selv hvis du ikke agter at bruge din Beagle til avl. At avle hunde er ret tidskrævende og dyrt, men det handler ikke kun om at give dem føde indtil de finder det rette hjem – avlere skal også holde øje med at få de rette gener frem i lyset. Det har ikke kun noget at gøre med udseende, men især med de enkelte hundes helbred. Hvis en avler ikke har styr på papirerne kan de nemlig komme til at avle med søskende eller med hunde, der har stærke arvelige anlæg for sygdomme. Hvis du køber hvalpe fra ikke-anerkendte avlere, kan hundene blive syge i en tidlig alder.
Hvis du derimod køber fra en anerkendt avler, der kan give dig stamtræ og måske endda dokumentation om dyrlægebesøg, så står du lidt bedre. Et kuld hvalpe er ret tidskrævende, så hvis din avler kun har to kuld om året, så bør du ikke være overrasket. Tæver har også brug for at komme sig, og hvalpe kan først forlade deres mor efter otte til ti uger.
Avlshunde er dyre, men helt klart pengene værd.
Som alternativ kan man finde gode hunde fra dyreinternater – også en enkelt Beagle i ny og næ! De ansatte kan ofte give dig information om hvilke egenskaber lige præcis denne hund har, og hvilken baggrund den kommer fra. Voksne hunde er måske ikke så nuttede som hvalpe, men at give en voksen Beagle et godt nyt hjem kan være meget givende. De kan give dig og din familie meget kærlighed og et venligt og nysgerrigt indslag i dagligdagen.
Vi ønsker dig og din Beagle et eventyr-rigt liv sammen!