Dværgschnauzer

Dværgschnauzer

Dværgschnauzeren med den ru pels og det buskede skæg og de buskede øjenbrynshår er en mini-udgave af en Schnauzer. Med hensyn til udholdenhed, vagtsomhed og mod er den dog på højde med sine storebrødre.

Karakter

Ekstremt livlig, kvik, vagtsom, sommetider stædig, men også venlig, godmodig og kærlig – sådan kan en Dværgschnauzer beskrives i et nøddeskal. Den ligner meget sine to storebrødre, Mellemschnauzer og Riesenschnauzer, men i betragtning af sin lille størrelse er det overraskende, hvor vedholdende, klog og uforfærdet den mindste i Schnauzerfamilien er.

Lille bundt af energi

På trods af sin højde på kun 30 til 35 cm er bevægelsesbehovet for Dværgschnauzeren ganske højt. Uanset hvor meget du spadserer eller får den til at apportere, uanset hvor mange bold- og søgelege du afprøver, uanset hvor meget sporarbejde du laver, uanset hvor meget du løber, svømmer eller cykler med den – den lille livlige hund får aldrig nok og elsker at være på farten. Den vil underholdes og holdes beskæftiget – dovenlars på sofaen er ikke det, der driver værket. Men hvis den får tilstrækkelig med motion og bevægelse, så har den stor tilpasningsevne, er hengiven og kælen, og foretrækker at være i nærheden af sin familie.

Modig vagthund

Men en Dværgschnauzer er mere end en sportslig familiehund i miniatureformat. Den er ekstremt vagtsom af natur og gør uden undtagelse opmærksom på hver en ukendt lyd. Samtidig er den en god vagthund for sin familie, som sagtens kan måle sig med andre vagthunderacer. Dens mod og frygtløshed er bemærkelsesværdigt, fordi denne lille hund vejer kun 4 til 8 kg. Fremmede møder den der med skepsis i starten.

Familiehund med egen mening

Til gengæld er den lille Schnauzer tæt knyttet til sin familie. Ligesom alle Schnauzere bliver denne race tillagt en vis stædighed, men samtidigt har den hang til at “please”. Dens menneskevenlige natur, dens intelligens og dens lærevillighed at gøre den til en taknemmelig og lydig studerende – selvfølgelig altid under forudsætning af, at den får nok fysiske og mentale udfordringer. Hvis den ikke får det, kan det ske, at dens stædige natur bliver mere udtalt. Hvis den får for få opgaver fra sin ejer, vil den stædige og intelligente Dværgschnauzer opsøge beskæftigelse – og om det er i familiens interesse, er tvivlsomt.

Udseende: typisk Schnauzer!

Imidlertid har en Dværgschnauzer ikke kun fået den typiske schnauzer-natur fra sine storebrødre, men også en Schnauzers karakteristiske udseende. Det er især tydeligt med det buskede skæg og de tætte, lange øjenbrynshår, som kan kaste en let skygge over øjnene. Men den stærke kropsbygning, som er mere tæt end slank, med bagpartiet, der er lavere end forpartiet, har Dværg-, Mellem- og Riesenschnauzer til fælles, ligesom de alle har det ru hår, som ligger tæt til kroppen.

Dværgschnauzer hvalp © Andrey Tarakanov / stock.adobe.com

Fire farvevarianter

Med hensyn til farve har Dværgschnauzeren flere varianter end resten af Schnauzer-familien. Ud over de mest berømte schnauzerfarver peber/salt og ren sort findes den mindste Schnauzer-repræsentant i sort/sølv og i ren hvid. I Danmark er perber/salt og sort/sølv mest udbredte. Farvevarianterne beskrives som følger:

  • Ren sort med sort underuld. Lyse aftegninger på hovedet, på brystet og på benene er uønskede.
  • Peber/salt: jævnt fordelt og godt pigmenteret pebring i mellemtoner fra jerngrå til sølvgrå med grå underuld og mørk maske. Klare lyse aftegninger er også uønskede her.
  • Sort/sølv: sort dækhår med sort underuld med hvide markeringer over øjnene, på kinderne, på skægget, på struben, på forsiden af brystet to delte trekanter, på mellemhånd og poter, indvendig på bagbenen og på rumpen. Panden, nakke og ører bør være sorte.
  • Ren hvid med hvid underuld. Ingen mørk maske.

Piebaldschnauzer

I USA er Partischnauzer – også kendt som Piebaldschnauzer i Danmark – kendt og elsket. Piebald betyder enhver farve på hvidt, herunder liver (brun) og chocolate, da de er forankret til Piebald-genet. I modsætning til FCI-standarden anerkender American Kennel Club (AKC) disse farvevalg.

Robust dværg

Selvom en Dværgschnauzer kun har en skulderhøjde på 30 til 35 cm og kun vejer kun 4,5 til 8 kg, er den meget robust og stærk. Den er ikke kendt for at have mangler eller have samme tilbøjelighed til sygdomme som mange andre små hunde kæmper med. Dens firkantede krop, stærke skalle med flad pande, dens muskuløse hals og stærke, tætbyggede ben er tegn på enorm udholdenhed og styrke. Det bliver understreget af de livlige, fremadrettede og altid opmærksomme øjne, og gør det klart, at man ikke bør undervurdere denne hund.

Historie

Modstandskraft, mod, intelligens og vagtsomhed var allerede nødvendige for Schnauzer-forfædre. Fordi som hunde af bønder og handlende skulle de både fange rotter og holde musene væk fra gård og kærre, og fordrive tyve og andre ubudne gæster. De var nødt til at være vedholdende for at kunne ledsage de handlende på deres rejser, og de havde brug for en vejrbestandig og robust pels. Takket være deres forskellige anvendelsesmuligheder som rottefænger, staldhunde og vagthunde, var den ruhårede Pinscher i slutningen af 19. århundrede meget populær. I sit oprindelsesland, Tyskland, mere præcist i Baden-Württemberg og Bayern, havde næsten alle landsbyer sådan en Pinscher-type på det tidspunkt.

Start af målrettet opdræt

Man begyndte at avle en mini-udgave af de ruhårede Pinschers omkring år 1880 omkring byen Frankfurt. Baseret på Mellemschnauzerne skulle der avles en lille hund, som svarede til storebroderens udseende og karakter. Den lille ruhårede Dværgpinscher, som racen stadig blev kaldt i starten, opnåede man sandsynligvis ved at krydse Schnauzere med Abe- og Dværgpinschere. I 1888 blev den første Dværgschnauzer officielt stambogført. Den lille udgave stod i starten i skyggen af sine storebrødre, men i 50’erne, da man optrappede med at avle den lille hund, vandt Dværgschnauzeren manges hjerter og blev mere og mere populær.

Avl og sundhed

Selv om man eksperimenterede med avlen, især i USA, hvor man ud over “mini-udgaven” også prøvede på at avle den kontroversielle “Toy Size” og “Teacup Size”, var Dværgschnauzere aldrig rigtig en modehund i Europa. Anerkendte opdrættere, der avler i overensstemmelse med FCI’s standard, undgår krampagtigt at fokusere på “legetøjsformatet” og koncentrerer sig i stedet på at avle en sund, robust og karakterfast Dværgschnauzer.

Hvorfor en racehund?

Selv hvis du ikke sætter pris på at have alt i den allerfineste orden, bør du helt sikkert afstå fra at slå til på tvivlsomme tilbud, der tilbyder hvalpe uden stambog til billige penge. Det er klart, at en racehund fra en ansvarlig opdrætter, der avler under en opdrætterforenings strenge kriterier, har sin pris. Kun da har du den garanti for, at din hund har et sundt genetisk materiale, har fået foretaget alle anbefalede vaccinationer og kontrolundersøgelser, og har garanti for, at hunden er blevet præget på en god måde og har været socialiseret i de første, afgørende uger.

Er der nogen race-typiske sygdomme?

En god stamtavle, artskorrekt hold og pleje, samt en afbalanceret diæt er alle vigtige forudsætninger for et godt og aktivt hundeliv. Men selvom du går op i netop det, vil du nok altid skulle gå til dyrlæge med de småskavanker der kan opstå. Heldigvis anses Dværgschnauzere for at være en meget robust og resistent race, der sjældent lider af alvorlige race-type sygdomme trods deres lille størrelse. Belastende, men ikke livstruende, er manglende produktion af tårevæske.

Dværgschnauzer ernæring

Foder specielt til Dværgschnauzere er ikke nødvendigvis forkert, men ikke absolut nødvendigt. Som alle andre hunde nedstammer Dværgschnauzere fra ulven og er kødædende. Hele organismen er lagt ud til at omsætte kød, selv råt kød er ikke et problem for de små hunde. Det betyder selvfølgelig ikke, at du kun skal servere kød. Fordi ligesom ulven spiser hele byttet – sammen med blod, knogler og maveindhold – har hunde også brug for andre næringsstoffer og mineraler, som man kan finde i grøntsager, frugt og ris. En god blanding består for eksempel af ca. 70 procent kød, 20 procent grøntsager og 10 procent ris.

De nøjagtige behov varierer meget fra hund til hund. Ligesom hos mennesker afhænger hundens næringsstof- og energibehov af deres alder, køn, vægt og aktivitetsniveau. For eksempel kræver en ung hund, der bruger flere timer i naturen eller på Agility-banen, mere protein end en senior-hund, der foretrækker at tilbringe tiden på sofaen. For at finde ud af, hvilket foder der passer bedst til din hund, skal du kontakte din dyrlæge eller en dyreernæringsekspert.

Vådfoder, tørfoder eller BARF?

Meningerne omkring, om vådfoder, tørfoder eller BARF er bedst, varierer meget og hænger ofte sammen med personlige præferencer og oplevelser. Dybest set har alle former fordele og ulemper. Vådfoder bliver hængende i en Schnauzers skæg, med tørfoder indtager en Schnauzer tendentielt for lidt væske og at tilberede det selv kan være ganske omstændigt. Der er mange grunde for eller imod et bestemt slags foder. Du er derfor nødt til at finde ud af, hvilken form for foder din hund bedst kan tåle, hvad den bedst kan lide, og hvad der virker for dig. Det giver ingen mening selv at tilberede foderet, hvis det er for tidskrævende, og du mener, at du så går glip af værdifuld tid sammen med din hund. Du kan også servere et sundt og afbalanceret måltid med færdigfoder – forudsat at det er foder af høj kvalitet, der ikke indeholder fyldstoffer (f.eks. korn), sukker, kunstige smagsforstærkere og kemiske konserveringsmidler.

Hvid Dværgschnauzer © pisotckii / stock.adobe.com

Pleje

Til et sundt hundeliv hører selvfølgelig ikke kun en afbalanceret kost, men også en ordentlig pleje. Det er lidt mere omfattende med en Schnauzer end med mange andre racer, fordi den hårde, ru pels ikke kun kræver regelmæssig børstning, men det skal også trimmes jævnligt. Du kan enten besøge en hundefrisør eller din dyrlæge, eller du kan lære at trimme det selv. Med de rigtige maskiner og med en smule øvelse kan det godt lade sig gøre. Desuden skal skægget klippes regelmæssigt, og øjne, ører og klør bør kontrolleres. En Schnauzer fælder ikke særlig meget og de skifter ikke pels. De er derfor også velegnet til hundeejere som ikke så godt tåler dyrehår.

Hold

Dværgschnauzer er ret populære. Dette skyldes ikke mindst deres “handy” størrelse, som gør det muligt at holde hundene i en mindre lejlighed. Det bør dog ikke glemmes, at deres behov for motion er forholdsvis højt. Dværgschnauzere er nødt til at bevæge sig flere timer om dagen, det kan være lange gåture i naturen, mens du jogger eller cykler, eller på Agility-banen. Kun hvis du kan det, er det muligt at holde en Dværgschnauzer i en lejlighed.

Er en Dværgschnauzer den rigtige hund til mig?

Det høje bevægelses- og beskæftigelsesbehov for den livlige racehund kræver en lige så aktiv og sporty ejer. Ældre mennesker, der ikke længere er godt til fods eller personer, der arbejder flere timer om dagen og derfor har lidt fritid til almindelige sportsaktiviteter, bør bedre afholde sig fra at købe en Dværgschnauzer. For hundeelskere, der har lyst og tid til joint ventures med deres lille firbenede bundt af energi, og selv er aktive sportsudøvere, vil den legesyge og kvikke Dværgschnauzer helt sikkert være et godt valg. Også for familier med børn er denne race velegnet.

Er en Dværgschnauzere nem at opdrage?

Forudsætningen for en harmonisk sameksistens med en Dværgschnauzer, som er tilbøjelig til at dominere, er imidlertid god socialisering og en konsekvent opdragelse. Især i hvalpealderen bør din hund på forsigtig vis lære så mange forskellige dyr, mennesker, køretøjer og lyde at kende som muligt – det er den eneste måde, den lærer at begå sig i forskellige dagligdags situationer. Mange Schnauzer har den opfattelse, at man bør melde enhver lille lyd med høj gøen, men det bør du som hundeejer fra starten sætte en stopper for. Udover konsekvens og et vist know-how kræves kærlighed og tålmodighed over alt andet. En dværgschnauzer er en meget følsom hund og reagerer stærkt forstyrret overfor en hård tone eller en hård hånd.

Humørfyldt følgesvend og pålidelig beskytter til hele familien

I og med at de er kvikke i opfattelsen, er legesyge og menneskeknyttede, er dværgschnauzere ellers ret åbne overfor opdragelse. Hundetræning betragter dem som en slags leg, og de er glade for at deltage, så længe de bliver tilbudt variation. Hvis de derimod får samme øvelse igen og igen vil man opleve deres stædighed. Men dem, der finder den rigtige tilgang til deres Dværgschnauzer, vil opleve denne race som en vidunderlig ledsagerhund, som ikke alene fylder familien med liv, men som også er en pålidelig beskytter.

Gå på opdagelse i zooplus shoppen og find det rette foder til din Schnauzer her.

Vores mest hjælpsomme artikler
11 min

Chihuahua

Verdens mindste hunderace har verdens mest berømte ejere og er en af de racer der lever længst. Chihuahua er en hund af superlative dimensioner, hvor de har hjem i Madonnas, Britney Spears' eller Paris Hiltons håndtasker. Den mexicanske racehund er meget mere end en luksuriøs skødehund.