Engelske bulldogger bliver som regel ikke til hundeatleter. Men de er altid friske på en hyggelig gåtur.
Den ser sur ud og snorker – en “drømmepartner” kunne man umiddelbart forestille sig anderledes. Men med dens umiskendelige charme, dens sans for humor og elskværdige, let drilleagtige natur, har den engelske bulldog erobret folks hjerter på ingen tid.
Et massivt hoved med kort næse, et bredt bryst, en temmelig smal bagdel og ret korte ben: Disse ord kendetegner bulldoggen stadig i dag. Ikke desto mindre må intet kendetegn være så udpræget, at hunden har en nedsat mobilitet eller overhovedet fremstår som misdannet.
Den slanke, kompakte krop skal desuden være velproportioneret. Selvom især hanhunde, med deres ca. 25 kg, er ret tunge i forhold til deres lille størrelse, må deres gang ikke virke besværlig.
En ideel engelsk bulldog er en aktiv hund uden tendens til overvægt. Hunde med tydeligt åndedrætsbesvær er ifølge racestandarden yderst uønskede. Bulldoggens små, tynde ører, de såkaldte “rosenører”, sidder højt over øjnene og ligger langt fra hinanden.
Vidste du det? Det officielle navn på racen er egentlig kun “Bulldog”.
Halen sidder dybt på den karakteristiske smalle bagdel og er bøjet nedad i enden. En indgroet hale (proptrækkerhale) er lige så uønsket som en manglende eller ekstremt snæver hale og betragtes som en fejl. Dette er fordi de forårsager betydelige sundhedsproblemer hos de berørte hunde.
Bulldoggens pelsfarver og -mønstre
Bulldoggenes korte hår er meget fint, tæt og glat. Med hensyn til pelsfarver og -mønstre tillader racestandarden følgende varianter: Bulldogge skal være ensfarvede eller ensfarvede med sort maske eller sort fangst.
Farverne skal altid være ensartede, lyse og rene. Blandt andet er rød i alle nuancer, falb, rådyrbrun og hvid ønskelige. Det er også acceptabelt for hunden at have striber og større hvide aftegninger (hvid i kombination med en af de nævnte farver).
Derimod er sorte, sorte med lysebrun farve og dyr med en dudley, dvs. en upigmenteret næse, meget uønskede.
Den engelske bulldogs karakter
I grundet passer udseendet af disse racehunde slet ikke til deres karakter. Deres grove figur og sure udtryk vildleder med hensyn til deres venlige og sociale natur.
En følsom og somme tider kræsen natur
Den robuste bulldog er endda meget delikat og somme tider følsom i forhold til sine mennesker. Selvom engelske bulldogger er ekstremt tilknyttede hunde, der er meget orienteret mod deres mennesker, har de bevaret en vis egenvilje.
Kommandoer, der er for skarpe, eller hvis mening bulldoggen ikke forstår, kan i dette tilfælde også blive ignoreret. Den østrigske bulldog-klub skriver, at hundene er nemme at opdrage, især når man tager i betragtning, at de ikke bryder sig om ubetinget lydighed. Men når du har vundet en bulldogs hjerte, og du fører den med en konsekvent, men kærlig opdragelse, viser denne hund sig at være let at føre og let at træne.
Er den engelske bulldog en familiehund?
Takket være sin godmodige og rolige natur er bulldoggen i dag en populær familiehund, som man uden problemer kan tage med sig overalt. Uanset om det er til middag på en restaurant eller til overnatning på et hotel.
Bulldogge er meget elskede af børn og kan sagtens holdes i en familie med børn. I bedste fald er børnene allerede lidt større. For under boltring eller leg kan det ske, at den tunge og stærke hund undervurderer sin enorme styrke, og der opstår ufrivillige sammenstød.
En tendens til bekvemmelighed
En bulldog vil af sig selv slet ikke få den ide om at løbe vildt omkring. For disse pelsede venner har en tendens til at være behagelige. I modsætning til f.eks. dalmatinere eller border collies vil de næppe af sig selv springe rundt foran deres mennesker og vise, at de har lyst til at bevæge sig. Det kræver en vis motivation og overtalelseskunst for at lokke den ud af den hyggelige kurv.
Men når den indre dovenskab først er overvundet, er bulldoggen for det meste meget begejstret for den fysiske aktivitet. Så vil den helst ikke holde op med at lege.
Sandsynligvis er det netop denne modsigelse, der gør bulldoggens natur så unik og kærlig. Et surt og beslutsomt udtryk, men dog godmodig og pålidelig i deres adfærd. Komfortabel men samtidig aktiv og lidenskabelig, når noget først har tiltrukket dens opmærksomhed.
Pleje og sundhed
Pleje og sundhed: Hvad skal jeg være opmærksom på som ejer?
Den engelske bulldogs pelspleje er uproblematisk. Til rengøring er en børste eller en speciel hundehandske tilstrækkelig. På den måde kan du jævnligt børste dit kæledyrs pels. Øjne og næsefolder skal derimod rengøres og plejes dagligt.
Hvor meget motion har en engelsk bulldog brug for?
Desuden er bulldogger meget varmefølsomme hunde. Længere gåture eller udflugter bør undgås i varmere perioder. Det er vigtigt, at hunden i denne periode drikker tilstrækkelig vand og kan trække sig tilbage til steder med skygge.
Ved normale temperaturer er det passende med en til to gåture om dagen. En af disse gåture kan være lidt længere. For selv om bulldoggen kan virker lidt træg: Motion og en afbalanceret kost er vigtigt for at forebygge overvægt, som desværre ofte forekommer i denne race.
Hvad er almindelige sygdomme hos bulldogger?
Mange bulldogger døjer desuden stadig med åndedrætsproblemer. Det betyder, at de har svært ved at få luft og snorker.
Hvis du beslutter dig for at købe en engelsk bulldog, skal du spørge opdrætteren om eventuelle racebetingede sygdomme. Sørg også for, at den aktuelle racestandard overholdes. På den måde øger du markant dine chancer for at få en sund hund.
Hvor gammel kan en engelsk bulldog blive?
En sund bulldog har en gennemsnitlig forventet levealder på otte til ti år. I enkelte tilfælde kan bulldogger også blive ældre.
Kost
Kost: Hvad spiser en engelsk bulldog?
Ernæringen af en engelsk bulldog skal være artsspecifik og afvekslende. Hunde betragtes ganske vist som omnivorer, men de har først og fremmest brug for et højt indtag af proteiner og en afbalanceret sammensætning af næringsstoffer.
Godt hundefoder skal være af høj kvalitet og ideelt set have et højt kødindhold. Hundens sundhedstilstand bør også tages med i valget af foder.
Da engelske bulldogger er tilbøjelige til overvægt, skal man ud over tilstrækkelig motion også være opmærksom på den korrekte ernæring. I den forbindelse skal fodermængden tilpasses hundens energibehov.
Afhængigt af din hunds aktivitetsniveau bør du helt sikkert tilpasse mængden af foder til din bulldog. En aktive hund har brug for mere energi end en hund, der er mere komfortabel. For at være sikker bør du regelmæssigt veje din engelske bulldog.
Når man ser på den engelske bulldogs historie, bliver det hurtigt klart, hvor denne tilsyneladende modsigelse i dens natur kommer fra. Næsten ingen anden hunderace har gennemgået så store forandringer i løbet af sin historie som bulldoggen.
Kort fortalt: Bulldoggen blev før i tiden opdrættet som en aggressiv “kampmaskine”, der modigt gik enhver kamp i møde. Men i mellemtiden bliver den holdt som en kærlig, følsom familiehund, der afskyr vold.
Den engelske bulldogs oprindelse
Men tilbage til begyndelsen: Oprindelsen til opkomsten af denne hunderace går tilbage til det 6. århundrede f.v.t. I denne periode bragte fønikerne deres molosser til de britiske øer med henblik på handel. Der krydsede de dem med de lokale, store, dogge-lignende hunde.
Hundene er historisk for første gang nævnt under navnet “Bonddog” og “Bolddog” i det 13. århundrede. Det siges f.eks., at de frygtløse hunde i 1209 fik to stridende tyre til at skilles ad.
Imponeret af deres dristige natur og kraftfulde handlinger, blev hundene hurtigt regelmæssigt anvendt som såkaldte “tyrebiddere”. Kampen mod okser gjorde de kraftige hunde meget berømte i løbet af middelalderen og gav dem til sidst også deres racenavn “Bulldog”, som stadigt bruges i dag.
Brugen som kamphunde
Især fra det 16. til det 18. århundrede var den såkaldte “Bull Baiting” en populær social begivenhed i Storbritannien, hvor folk ofte indgik væddemål med store summer. Snart blev de efterspurgte hundekampe mod okser udvidet til kampe mod andre store dyr, som f.eks. bjørne, aber eller endda løver. Også rene hundekampe, hvor to hunde kæmpede mod hinanden, blev populære i denne periode.
Bulldoggen blev på det tidspunkt betragtet som en ren kamphund. I deres opdræt drejede det sig derfor om egenskaber, der skulle gavne dem i kamp. Mens dens natur skulle være præget af mod og aggressivitet, blev der udvendigt lagt vægt på en bred kæbe og en næse, der var så tilbagetrukket som muligt. Sidstnævnte havde til formål, at hunden fik nok luft, når den bed i tyren.
Da de grusomme hundekampe i Storbritannien blev forbudt af regeringen i 1835, blev bulldoggen dermed frataget deres opdrætsgrundlag. Som følge heraf forsvandt den engang populære kamphund næsten helt fra scenen.
Redning fra udryddelse
Den engelske bulldog ville sandsynligvis endda være uddød. Men heldigvis fandtes der dengang mennesker, der opdagede bulldoggens tilpasningsdygtige og kærlige karakter bag den opdrættede “kamphund”-facade. Det var også disse egenskaber, som de satte i centrum for deres nye opdrætsbestræbelser.
Sådan begyndte i midten af det 19. århundrede opdrættet af en ny type bulldog. Den skal udmærke sig ved at være venlig og fredelig. Kampvilje og aggressiv adfærd var derimod uønsket.
I 1864 fremlagde den nyoprettede “Bulldog Club” endelig en første standard for racen. Selv om klubben kort efter blev opløst igen, havde denne standard også sin kerne i “Bulldog Club Incorporated”, der blev grundlagt i 1875. Denne bestemte opdrættet af den engelske bulldog fra da af.
Den moderne opdræt og dens udvækst
Takket være deres dygtige racevalg lykkedes det opdrætterne at danne den tidligere kamphund til en tilpasningsdygtig og kærlig familiehund. Den blev også hurtigt meget populær i private husholdninger. Den tilpasningsdygtige og markant udseende bulldog blev dermed den britiske gentleman’s ledsagerhund – og dermed i sidste ende en slags nationalhund i Storbritannien.
Desværre har den engelske bulldog været ekstremt overopdrættet i de seneste årtier. Overdrevne typekendetegn som f.eks. ekstremt store hoveder, for korte næser, enormt rynkede ansigter og for korte ben førte i nogle tilfælde til torturavl.
Nogle dyr led af åndedræts- og frugtbarhedsproblemer. Desuden førte de brede skuldre, de store hoveder og de smalle hofter til, at en naturlig fødsel ikke længere var mulig hos de fleste af de på denne måde opdrættede tæver. Andelen af kejsersnit steg til over 80 procent.
For at modvirke denne ekstreme opdræt og tortur satte den førende avlsforening – den britiske kennel klub – trods massive protester fra etablerede opdrættere en ny standard i 2009. Derfor skal hundens sundhed og velvære fremover være i centrum for bulldog-avlen. FCI overtog denne standard.
Facit: Hvor og hvordan kan jeg holde en engelsk bulldog?
En fysisk og mentalt sund bulldog er en meget behagelig familie- og ledsagerhund, der føler sig lige så godt tilpas i husholdninger med én person som i en stor familie. En anden bulldog i huset vil betyde stor glæde for begge hunde. Et samliv med katte er derimod ofte mere problematisk.
Kærligheden fra hans plejere er vigtigere end noget andet for den ellers ret beskedne firbenede ven. Uanset om det er i single-lejligheder eller familiehuse – en engelsk bulldog er gerne i centrum. Frem for alt elsker den at få sine menneskers hele opmærksomhed.
Bulldogger er ikke sportsfans
Hvis bulldoggen er sikker på denne kærlighed, så er den en meget rolig og afbalanceret partner. I den forbindelse føler den for det meste ikke så meget trang til at arbejde. Heller ikke travlheden i en storby bekymrer den.
Denne hund kræver dog også lidt overtalelseskunst fra sine ejere, når det kommer til sportsaktiviteter. Ejere af denne race bør være det modsatte af deres hund i denne henseende: Kun hvis de selv glæder sig over sport og bevægelse, vil det lykkes dem at motivere den lidt behagelige firbenede ven til længere gåture eller lege udendørs.
Den engelske bulldog bliver bestemt aldrig en entusiastisk deltager i hundesport. Det skyldes ikke kun, at mange repræsentanter for racen får for lidt luft til det. De ser derimod ofte ikke nogen mening i at springe over forhindringer, når man alligevel behageligt kan gå forbi dem.
Denne ret stædige karakter hos den ellers venlige bulldog vil dens ejere også støde på i andre situationer. Ud over at have en vis erfaring bør ejerne af en bulldog derfor også udvise tilstrækkelig vedholdenhed og konsekvens. Det er den eneste måde, hvorpå de kan styre deres pelsede vens “stædighed” i den ønskede retning.
For et vellykket partnerskab med en engelsk bulldog er det desuden tilrådeligt at have en vis sans for humor. Du bør også være i stand til at “give dig selv lidt ro” i ny og næ. For du kan ikke forvente absolut lydighed fra disse hunde.
Men når de bliver opdraget med masser af kærlighed og tålmodighed (og små belønninger), viser bulldogger sig at være trofaste og tilgivende følgesvende, der med glæde opfylder deres menneskers ønsker. Dette gælder i det mindste, så længe de anser dem for nyttige.
Verdens mindste hunderace har verdens mest berømte ejere og er en af de racer der lever længst. Chihuahua er en hund af superlative dimensioner, hvor de har hjem i Madonnas, Britney Spears' eller Paris Hiltons håndtasker. Den mexicanske racehund er meget mere end en luksuriøs skødehund.