Jack Russell Terrier

Jack Russell Terrier

Jack Russell Terrier

Det glade energibundt

Lille, smart og livlig – denne race har endnu ikke eksisteret så længe men har allerede et imponerende antal fans. “Jack Russell Terrier” er betegnelsen for en race med britiske rødder, anerkendt af FCI siden år 2000. De adskiller sig fra deres nære slægtninge, Parson Russell Terrier, ved deres korte ben.

Kropsbygning: lille og adræt

En Jack Russell Terrier har altid snuden tæt på jorden når den går på opdagelse: de livlige hundes skulderhøjde er ifølge racens standard 25 til 30 cm. Idealvægten er mellem 5 og 6 kg. Hundene er på grund af de korte ben længere end de er høje. Brystkurvens omkreds er mellem 40 til 43 cm og er relevant for racen, navnlig i fordi de blev avlet med henblik på at forfølge bytte ned i deres gange under jorden. Et større brystomfang ville ikke være gavnlig i dét henseende. De V-formede ører står hos Jack Russell Terrier ikke oprejst. Farer denne hund rundt omkring, og det gør den af hjertets lyst, står halen rank, i ro vender den nedad.

Pels og farver

Kendetegnende for racen er den typiske farvekombination primært af hvid pels med aftegninger eller pletter i forskellige sorte og brunlige farver. Pletterne kan optræde fordelt ligesom ko-pletter eller koncentrere sig om nogle få steder – særligt frækt ser det ud hvis pletten er rundt om et øje – dog skal den hvide del altid dominere. Pelsstrukturen kan være glat- eller ruhåret, eller pjusket.

Oprindelse og anvendelse

Racens navngiver var den første opdrætter: John (kælenavn “Jack”) Russell (1795-1883). 1819 flyttede Fox Terrier-tæven “Trump” ind i hans hjem i Oxford. Hun anses for alle nuværende Jack Russell Terriers og Parson Russell Terriers matriark. Racen er i sin nuværende form trods britiske rødder fra Australien, fordi hundene primært blev avlet her. Grunden til dette ligger i racens anvendelse: Jack Russell Terrier er en typisk jagthund, hvis forfædre primært blev brugt til rævejagt i Australien. Det var nødvendigt, fordi britiske immigranter i 1850 udsatte to ræve på det femte kontinent – dingoer var ikke et attraktivt bytte for de koloniserende jægere. Men rævene havde ingen naturlige fjender og bestanden voksede eksplosivt, så det varede ikke længe før det blev nødvendigt at begrænse rævebestanden. Efterspurgt blev jagthunde, som på grund af liden størrelse godt kunne kravle ned i kanin- og wombatgangene, som rævene beboede, men som stadig kunne tilbagelægge lange afstande. Sammenlignet med den langbenede Parson Russell Terrier var den mindre Jack Russell Terrier med sine korte ben det perfekte valg. Men den officielle historie bag Jack Russell-terrieren begynde først 1972 med grundlæggelsen af ​​”Jack Russell Terrier Club of Australia”. I dag er Australien det mest indflydelsesrige land hvad angår racens udvikling. Berømt blev dette lille energibundt også gennem den amerikanske TV-serie “Frasier”, hvor hunden Moose kunne ses i 192 afsnit på TV-skærme verden over, og således blev Hollywood-stjerne. Jack Russell Terrier bruges stadig den dag i dag til jagt på ræve, grævlinger og murmeldyr. Imidlertid har de vævre hunde vundet enorm popularitet som familie- og ledsagerhund.

Natur: charmerende trold

Jack Russell Terriere kan se små og søde ud, men de bærer et hårdtarbejdende jægerhjerte i sig. Udseendet betyder, at det ofte undervurderes hvor svært det er at holde racen, i og med at deres bevægelsestrang er stor. Hundene er livlige, meget aktive, og ikke i nærheden af at være en sofakartoffel. Den livlige hund karakteriseres også ved en stor viljestyrke. Selvom racen generelt anses for at være glad for børn, bør der især hos småbørn udvises forsigtighed. Hvad den lille hund udover en konsekvent opdragelse har brug for er frem for alt: motion, motion, motion! Andre hunde er den åben overfor hvis den socialiseres på passende vis som hvalp, men ved gnavere og katte, især dem uden for ejerfamilien, er det jagtinstinktet, der hurtigt vinder overhånd. En afbalanceret Jack Russell Terrier er til megen glæde: den er venlig, udadvendt, frygtløs og arbejdsivrig.

Sundhed

Dybest set er en Jack Russell Terrier et robust væsen, der er glad for at være ude i naturen, og med god pleje kan de blive over 15 år gamle. Men der er nogle racetypiske sygdomme. Risikoen for dette kan dog minimeres ved at købe hos en ansvarlig opdrætter. Du bør sørge for tilstrækkelig motion og en kost tilpasset til den lave kropsvægt, ellers har det lille bundt energi hurtigt tendens til at blive overvægtig.

Passer en Jack Russell Terrier til mig?

Er du glad for motion og er du glad for at være ude i naturen? Så er en Jack Russell Terrier en perfekt ledsager! Et godt opdraget hund er også god som familiehund: lange gåture, jogging, tumlen med børnene – det lille familiemedlem er med ved alle aktiviteter med gang i den! Hvis du foretrækker små spadsereture, vælg da hellere en roligere race, fordi Jack Russell Terrier skal udleve deres energi. Har du allerede andre kæledyr? Hvis Terrieren er vokset op med katte kan det sagtens udvikle sig til et venskab. Dybest set bør du dog udvise agtpågivenhed, hvis en passioneret jæger lever med potentielt “bytte” under ét tag. Jack Russell Terrier er kun egnet for nybegyndere, hvis de førend har beskæftiget sig intensivt med racen, og sætter sig ind i kravene, men især den optimale opdragelse. Du kan hente megen information hos opdrætterforeninger, opdrættere i området, samt andre Jack Russell-fans med erfaring.

Før Jack Russel flytter ind

Da Jack Russell-terriere har en forventet levetid på op til 15 år, bør du overveje det hele nøje. Afklar på forhånd, hvem der kan passe hunden mens du er syg eller på ferie. Hvis du allerede har børn, så bør du forklare reglerne for dem på forhånd, og fortæl dem hvordan man omgås en Jack Russel på en ansvarlig måde. Hvis børn udviser den nyankomne respekt, er der som regel intet til hinder for et langt venskab: børn og hunde kan blive et fantastisk team! Kan du forestille dig at tage på ferie med din hund? Der findes i dag mange hoteller, der tillader, at du tager din hund med! Husk dog at have sørget for vaccinationer og hundepas hvis du rejser til for eksempel Sverige. Ud over det grundlæggende udstyr – hundesnor, kurv, kamme og børster, neglesaks, hundetæpper, transportkurve til bilen osv. – vil der med jævne mellemrum opstå omkostninger til dyrefoder og undersøgelser hos dyrlægen. Sidstnævnte kan periodevis godt være højere ved uventet sygdom. Hvis du bor i lejebolig skal du derudover finde ud af, om din udlejer tillader hunde i hjemmet. Selvfølgelig bør du også være realistisk, om du har tid nok til at opfylde racens behov – dagligt, mange år frem.

Pleje: ugentlig pelspleje ønskes

Hundens pels består af dækkehår samt underuld og kræver regelmæssig pleje. Det er nemmest at udføre ved glathårede og pjuskede hunde, hvor en børste klarer opgaven fint – men de skifter til gengæld også hår oftere end deres ruhårede udgaver. Jo oftere du bruger kam og strigle, jo ​færre hår finder du rundt omkring i hjørnerne. Ud over at kæmme din ruhårede Jack Russel-terrier ugentligt bør du også trimme regelmæssigt – gerne af en professionel, der om nødvendigt kan instruere dig. Desuden fjernes gamle og løse dækhår, så pelsen har mulighed for at forny sig. Øjne, ører og kløer kan bedst til få et hurtigt kig dagligt, så du kan handle direkte hvis der er brug for det, for eksempel hvis du opdager mider.

Opdragelse: kærlig og konsekvent

Opdragelsen bør ubetinget være både kærlig og konsekvent, men også tage hensyn til terrierens udprægede jagtinstinkt. “Nej,” burde virkelig altid være “nej” – inkonsekvent opdragelse udnytter den kloge hund gerne til selv at tage roret. Til andre mindre dyr vænnes hundene bedst allerede som hvalp – i voksenalderen er de passionerede jægere meget vanskelige at socialisere med potentielt “bytte”, såsom katte. Ligesom voksne hunde har også hvalpe brug for øjeblikkelig handling, så de kan lære, hvad der er ønskelig adfærd og hvilken adfærd, der er uønsket. Det er vigtigt at være konsekvent: vær i hele familien allerede mens terrieren er hvalp hvad der er uønsket adfærd: hvis den må komme op i sengen som hvalp, vil han altid kræve at få lov – hvis hvalpen gør, så giv den opmærksomhed, ellers risikerer du, at den som voksen bliver en hund der konstant bjæffer.

Stærkt anbefales et besøg på en hundeskole. Her lærer de som regel ikke kun andre hunderacer at kende så de kan forholde sig rolige sammen med andre firbenede, men også basale kommandoer såsom “sit” eller “bliv”. Derudover styrker du båndet mellem din hund og dig. Ideelt set går du allerede hen til en hundeskole inden hvalpen flytter ind, og træneren skal helst svare på dine spørgsmål på en overbevisende måde, og du bør helst få et indtryk af, at kontrolleret leg og læring er meget vigtig.

Beskæftigelse for energibundter

De små bundter af energi elsker action! Hvis de ikke får udlevet deres energi, har de en tendens til adfærdsmæssige problemer eller overvægt. Hvis du vil give din terrier nok motion anbefales udover lange gåture med nok tid og plads til at grave og sniffe også hundesportsgrene, såsom agility eller hundedans, fordi en Jack Russel så får brugt sit kloge hoved. Hvis du laver kondiløb vil din terrier hjertens gerne komme med! De har også gode næser og sætter pris på små lege, hvor det gælder om at finde skjulte genstande eller godbidder. Med al den energi er vigtigt, at du også udstråler ro. Konkret betyder det for eksempel: boldspil – ja da! Men det er bedst under kontrollerede forhold, det vil sige, at bolden for eksempel kun tages på kommando. Det forhindrer, at hunden bliver overgearet, men får stadig nok bevægelse. Intelligenslegetøj er en vigtig faktor for din hund, men det styrker også jeres bånd. Du kan lære en terrier mange tricks – klikkertræning er tit et hit! En velopdragen Jack Russell Terrier, der får udlevet al sin energi, er en fantastisk følgesvend i alle slags situationer.

Sådan finder du en god Jack Russel

Hvis du er på jagt efter en Jack Russell Terrier, bør du kun gå til seriøse opdrættere. Da racen er meget populær, er der desværre mange sorte får, der kun har profit for øje. De fortynder ikke kun racestandarden – seriøse opdrættere sikrer, at avlsdyrene er fysisk og karaktermæssigt i overensstemmelse – men sætter også sundheden for hvalpe og forældre på spil. “Orange” avlere holder ofte dyr under dårlige forhold, og uden hensyntagen til artskorrekt beskæftigelse. Hunnen får knap nok tid til at komme sig efter fødslen, men bedækkes igen så hurtigt som muligt. Derudover bliver hvalpene ofte adskilt fra moderen for tidligt, hvilket kan medføre adfærdsproblemer, og indebærer sundhedsrisici. Seriøse opdrættere er medlemmer af en opdrætterforening eller hundeklub og overholder retningslinjerne til gavn for dyret og racen.

Hos en opdrætter, der bekymrer sig om hundenes trivsel, har du mulighed for at lære hvalpe, forældre og søskende at kende på forhånd. Spørgsmål om sundhedspleje eller foder besvares gerne, og vedkommende har ikke kun salget for øje, men kan fungere som kontaktperson i alle spørgsmål vedrørende den lille ny. Hertil kommer, at gode opdrættere også fra deres side har spørgsmål om de fremtidige omgivelser, din bopælssituation og dine fritidsaktiviteter, fordi det er en selvfølge at kære sig om hvad der er bedst for hvalpene. Foreninger og klubber vil kunne anvise velrenommerede opdrættere i dit område.

Hvis det ikke nødvendigvis behøver at være en hval, kan de også henvise til familier, der har ældre dyr eller blandingsracer i pleje. Fra tid til anden kan du også finde Jack Russel Terriere i dyreinternater. Sådanne hunde kan have særheder på grund af deres fortid, men er i almindelighed rigtig glade for at finde et nyt hjem – internatpersonalet giver dig almindeligvis gode råd så du kan være sikker på, at hunden passer ind.

Vi ønsker dig mange eventyr sammen med din Jack Russell Terrier!

Vores mest hjælpsomme artikler
11 min

Chihuahua

Verdens mindste hunderace har verdens mest berømte ejere og er en af de racer der lever længst. Chihuahua er en hund af superlative dimensioner, hvor de har hjem i Madonnas, Britney Spears' eller Paris Hiltons håndtasker. Den mexicanske racehund er meget mere end en luksuriøs skødehund.