© hemlep / stock.adobe.com
Engang højt respekteret og eksklusiv paladsvagt i Kina – også kendt som “Pekingese” – men meget mere almindelig i dag. Populariteten har imidlertid også efterladt negative karakterer inden for denne traditionelle race: ekstrem avl har påvirket helbredet. I mellemtiden er der dog stigende bestræbelser på at opnå et afbalanceret og dermed sundt udseende af denne ærværdige hund.
Store øjne, flad næse og meget pels: i løbet af århundrederne har den tidligere tempelvagt ændret sig meget. I dag er Pekingeseren en hund, der højst vejer op til 5,4 kg og med en frodig pels. Dækhåret er langt, lige, og føles lidt hårdt. Underulden er derimod blød og meget tæt. Ifølge standarden er en maske ønsket: hermed menes mørk pigmentering af næse, læber og øjenlåg. Slående hos Pekingeseren er det store hoved i forhold til resten af kroppen, med en flad profil og store øjne. Den bærer halen højt over ryggen og let bøjet til siden.
Ligesom racen Lhasa Apso kan Pekingeseren smykke sig med en lang tradition som paladshund. Et andet almindeligt træk er ekstrabetegnelsen “løvehund”. Legenden fortæller, at hunden kan spores tilbage til en romantisk sammenkomst mellem en løve og en hunabe, som man – angiveligt – også kan se. Pekingeseren har altid været betragtet som specielle, og i århundreder bevogtede de kinesiske templer. Hvis man stjal dem blev det straffet ved døden. Talrige små statuetter vidner om, at forfædrene til nutidens Pekingeser især blomstrede i Qing-dynastiet fra 1644-1912. I 1860 tog Pekingeseren de første skridt ind i den vestlige verden: dette år erobrede Storbritannien Peking, og fem af de værdifulde hunde ankom på denne måde som krigsbytte til England. En af dem blev ikke kun forfader til Pekingeserne i Europa, men levede også hos den så hundeglade Dronning Victoria, som døbte ham “Looty” – baseret på det engelske ord “loot”, krigsbytte. I Europa tiltrak den påfaldende hund sig, på trods af den lille størrelse, hurtigt meget opmærksomhed på udstillinger og blev brug som grundlag til opdræt. I 1898 modtog racen officiel anerkendelse fra British Kennel Club. Det markerede starten på en sejrsgang blandt hundevenner i hele Europa. Racestandarden for den tidligere så eksklusive hunderace fra Kina varetages i dag i Storbritannien.
Usædvanlig var den lille løvehund allerede da den ankom til Europa. Desværre blev entusiasmen for hunden fra Riget i Midten ledsaget af en tendens til, at der blev avlet ekstremiteter, til skade for racen: gennem målrettet avl blev øjnene gjort større, næsen fladere, pelsen fyldigere og fyldigere. Mange Pekingesere bliver endda født med åndedræts- og øjenproblemer. Når man taler om djævlen: på grund af det store hoved i forhold til det smalle bækken er en fødsel ofte farlig for Pekingeser-tæven og hendes afkom. I mellemtiden har de ansvarlige for racestandarden reageret og traf modforanstaltninger i 2010: hunde, som tydeligvis har åndedrætsbesvær eller deformiteter i bevægeapparatet, bliver nu udelukket fra avl. Det gælder også for hunde, der engang har vundet priser. Ændringerne påvirker også den pels, der med årene er blevet bestandigt fyldigere: håret skal nu være “moderat langt” og med “lige mane”, hvor sidstnævnte ikke bør være længere end ned til skuldrene. På trods af disse meningsfulde ændringer findes der desværre stadig mange Pekingesere, som har optiske ekstremer.
© T.Den_Team / stock.adobe.com
De tidligere tempelvagter betragtes som kloge, med en vis tendens til egenrådighed. Når de er i humør til det, kan de også være kærlige og meget kælne. Men de vælger deres egne venner. Løvehundene er normalt distancerede overfor fremmede – Pekingesere har brug for lidt tid til at varme op overfor nye bekendtskaber. En Pekingeser, som ikke keder sig og har nok selskab, vil vel nok gø en enkelt gang for at forkynde ankomsten af nyankomne – den har trods alt stadig vogtergener i sine årer – men vil ikke bjæffe alt for meget. Ro er i øvrigt vigtigt for denne hund: den kan ikke lide tumult og bør ikke ledsage dig til larmende fester eller til julemarkedet. Trods sin lille størrelse har denne race tendens til at dominere mennesker og dyr – hundetræning kræver i det her tilfælde knowhow, konsekvens og tålmodighed. Det anbefales at besøge en hundeskole, hvor hunden møder ligesindede, og hvor du kan få støtte i at opdrage denne særling. Find en hundeskole, der har erfaring med denne stolte hunds særlige kendetegn.
Da en Pekingeser er lille og ikke brænder meget energi af på grund af den ret behagelige livsstil, er energibehovet samtidigt forholdsvis lavt. Derfor er det vigtigt, at dens foder er af høj kvalitet, så den får alt, hvad den har brug for. Sørg for at servere et godt foder for din ledsager, hvor kød står først på ingredienslisten og som helst er uden korn. Pekingesere har ikke tendens til overvægt, men du bør ikke desto mindre veje din hund for at kunne imødegå vægtøgning eller vægttab i god tid. Hvis du vil skifte foder, er det bedre at gå langsomt til værks og blande en lille smule mere af den nye mad i det velkendte foder hver dag – så undgår du, at din Pekingeser får fordøjelsesbesvær. Det er bedst kun at servere sunde hundegodbidder uden sukker og med meget kød, for eksempel tandplejende godbidder. Også tyggepinde til små hunde eller tyggeben kan du med god samvittighed servere regelmæssigt. Din hund bør til enhver tid have frisk drikkevand til rådighed.
På grund af den korte hovedform kæmper mange Pekingesere med problemer den dag i dag. Før du køber en sådan hund, bør du have en indgående snak med opdrætteren om avlsmålene, fordi ekstremer bør man med denne race gå en stor bue udenom. For korte kæber fører til åndedrætsproblemer og påvirker livskvaliteten. For meget pels begrænser hundens bevægelsesmuligheder. Sundheden skal være i førsteprioritet. Selv hos en Pekingeser med de bedste forudsætninger skal man være opmærksom på, at øjne og næse er særligt følsomme og modtagelige for problemer. Hudfolderne i ansigtet har også tendens til problemer – selv hvis man avler med hunde, der ikke har dette problem, kan denne tendens forekomme i deres efterkommere, selvom sandsynligheden kan nedbringes ved at vælge de rette avlshunde. Derudover tåler løvehunden varmt vejr dårligere end mange andre hunde, så du bør absolut indrette et køligt sted om sommeren, og enhver anstrengelse i varme bør undgås. Når man taler om Pekingeserens sundhed, bør man også nævne problemer med fødslen: på grund af det lille bækken i forhold til det store hvalpehoved opstår der oftere end i andre racer til vanskeligheder, hvor en dyrlæge skal tilkaldes.
Så lille hunden ellers er, her er pelsplejen omstændig uanset hvad. Enhver, der beslutter sig for en bofælle af denne race, skal kunne lide at arbejde med kam og børste – hver evig eneste dag. Den frodige pels skal børstes dagligt, især under pelsskift, kun på den måde undgår man, at pelsen filtrer. Derudover skal du efter hver hundeluftning kigge efter, om der er små souvenirs i pelsen: befri din ledsager fra grene eller blade, der har sat sig fast. Du bør højst bade din Pekingeser hver anden måned. Brug en mild hundeshampoo, fordi dens hud er ret følsom. Kontroller længden af klør mindst en gang om måneden, og oftere hos ældre hunde. Pekingesere er ret afslappede og også meget lette, og derfor slides deres klør tit ikke nok, derfor bør du hjælpe med en negleklipper, så de ikke bliver for lange. Hængeørerne skal undersøges dagligt og om nødvendigt rengøres med ørerens. Ellers kan der hurtigt opstå irritation i og omkring ørerne, hvor der er varmt og fugtigt. Rengør om nødvendigt øjnene.
© Sus / stock.adobe.com
Pekingesere er som regel rolige hunde, som ikke kræver for meget bevægelse – også på grund af deres fysik. Med andre ord: hvis det er ubehageligt udenfor, ser en Pekingeser normalt frem til at komme ind i varmen efter en ganske kort tur. Løvehunden er ikke en passende følgesvend til atletisk ambitiøse mennesker, der elsker at løbe sammen med deres hunde – det holder deres fysik ikke til. Med Pekingesere er det bedre med en runde, hvor den kan snuse til alt og alle, end mange timers vandring i højt tempo. Derfor er søgelege gode for denne race. I huset værdsætter hunde de tobenedes selskab, men behøver ikke konstant at blive underholdt. Ikke desto mindre bør du finde ud af, hvilket legetøj din Pekingeser kan lide. Også klikkertræning, som også styrker båndet mellem hund og menneske, er der mange Pekingesere, der elsker.
Et ideelt hjem til en Pekingeser er sammen med en der bor alene, også gerne en ældre person, og som tilbringer meget tid sammen med den. Den værdsætter det hyggelige samvær med sit yndlingsvæsen og kan ikke lide at være alene. Der bør til gengæld heller ikke ske alt for meget: tumult er den lille hund ikke meget for. En Pekingeser kan nemt holdes i lejlighed. Derudover er den velegnet til begyndere som har sat sig ind i hundetræning før den flytter ind og, som også har sat sig ind i pelsplejen, fordi det aspekt under ingen omstændigheder bør undervurderes. Nogle gange kan en Pekingeser også passe ind i en familie, men de har tendens til at være mere knyttet til en bestemt person. De færreste af dem er glade for børn. Især med små børn skal man sørge for, at Pekingeseren kan trække sig tilbage, og at barnet lærer fra en ung alder, hvordan man behandler den plyssede hund på en nænsom måde. Kort sagt: enhver, der leder efter en familiehund, er ikke altid godt hjulpet med denne race.
Før du køber dig en hund, skal du huske på de faste omkostninger, der vil opstå de næste år – selvom en Pekingeser ikke har brug for meget foder, har den brug for regelmæssig kontrol hos dyrlægen og regelmæssige vaccinationer. Du skal også tænke på hundeforsikring. Hvem passer hunden i tilfælde af sygdom eller mens du er på ferie? Lav aftaler på forhånd. Hvis du har fundet ud af, at du kan huse en Pekingeser i de kommende år, så kan du sørge for det grundlæggende udstyr. Udover hundeskål, hundeseng og hundetæpper, samt hundesele eller hundehalsbånd, samt hundesnor har du brug for plejetilbehør lige fra starten: øv det daglige plejeritual med en blød børste, mens den stadig er hvalp. Du bør også have en mild hundeshampoo, en fin kam, øje- og ørerens samt en negleklipper og en flåttang. I forhold til hundetransport i bilen er en transportboks du kan bære velegnet til denne lille race. Gør dig overvejelser om, hvilket hundelegetøj din hund vil kunne lide. En af mange muligheder er tov, som også understøtter hvalpens tandskift.
Som du nu ved: med en Pekingeser skal man tænke sundhed, sundhed, sundhed. Køb af en hvalp af denne race bør være velovervejet, fordi efterspørgslen regulerer udbuddet – på godt og ondt. Man bør altså støtte opdrættere, der sætter denne særlige races sundhed i centrum. De bør absolut være medlem af en forening. Undgå enhver avler som reklamerer med ekstremer, (“ekstra små”, “særligt store øjne”, osv.), og sørg for, at du kommer ud til vedkommende og ser avlshundene, som bør se ud til at være afbalancerede, velplejede og i god form.
Selvfølgelig findes der altid en enkelt Pekingeser, der må flytte ud af et hjem af forskellige grunde for at søge nye græsgange. Man kan, hvis du vil give en ældre hund en chance, forhøre sig i dyrehjemmet om de har en Pekingeser. Hvis de ikke har en passende hund, finder du det sikkert på internettet. Gå i dialog med vedkommende inden du bestemmer dig for en hund fra anden hånd og overvej, om hunden passer til dine erfaringer med hunde, fordi en ældre Pekingeser selvfølgelig kan have visse særheder. Dem der kender det grundlæggende i hundetræning og tilbringer masser af tid med hunden, kan sagtens finde en behagelig og glad bofælle i en hund med særegen karakter.
Vi ønsker dig meget glæde med din ekstraordinære Pekingeser!
Find det rigtige hundefoder af høj kvalitet i zooplus shoppen her.
Verdens mindste hunderace har verdens mest berømte ejere og er en af de racer der lever længst. Chihuahua er en hund af superlative dimensioner, hvor de har hjem i Madonnas, Britney Spears' eller Paris Hiltons håndtasker. Den mexicanske racehund er meget mere end en luksuriøs skødehund.
Gå på opdagelse i vores udvalg af hundefoder og hundetilbehør!
Cavalier King Charles Spaniel er livlig, kærlig og en ægte kavaler.
