Det internationale forbund FCI (Fédération Cynologique Internationale) har gjort disse kategorier officielle. For hver hunderace er der et medlemsland, som gælder som oprindelsesland for den enkelte race.
Hver kategori har en udførlig beskrivelse, hvor det væsentligste om deres historie står, samt karakteregenskaber, hvad de foretrækker og hvad de ikke bryder sig om, der står noget omkring sundhed og behov. Her i magasinet finder du beskrivelser af de enkelte hunderacer.
FCI-Grupperne og -sektionerne
Gruppe 1: Hyrde- og kvæghunde
Alle hunderacer i denne gruppe har en stærk arbejdsvilje. Hyrdehunde er intelligente nyttedyr og er elsket for deres agtpågivenhed. De gør meget lidt og underordner sig ret hurtigt de enkelte mennesker. Men deres vigtigste arbejdsredskab er deres gøen, fordi kun på den måde vil de kunne holde sammen på en fåreflok. I lejligheder eller til småture rundt om blokken egner de sig slet og ret ikke. Bearded Collie for eksempel er en glad, afbalanceret hund, der er nem at opdrage. Det helt karakteristiske er deres ivrige ansigtsudtryk. Den hvide Schweizer Schæferhund blev rent faktisk udviklet i Canada som selvstændig race. De er børneglade, opmærksomme og på ingen måde aggressive, og er derfor velegnede som vagthunde.
Gruppe 2: Pinscher og Schnauzer, Molosser, Sennenhunde og andre racer
Her finder man ud over Pinscher og Schnauzer racerne Smoushond, Russisk Sort Terrier, mastiffer, bjerghunde og Berner Sennenhunde. Både en Dobermann og en Dværgpinscher hører til i Pinscher-sektionen. Efter sigende er de kommet fra England til det europæiske fastland i det 19. århundrede. Affenpinscher er et af de ældste hunderacer, der stort set ikke har forandret sig. De bliver op til 15 år gamle og er meget menneskekære. De er kærlige, men samtidigt gode vagthunde og har ikke brug for særlig meget motion.
Gruppe 3: Terrier
I denne store gruppe finder både Terrier, der har lange ben og korte ben, bull-agtige Terrier og Dværgterrier. Airedale Terrieren stammer fra det engelske grevskab Yorkshire. Her har minearbejderne, arbejderne og landmændene haft brug for en hund, der kunne holde til lidt af hvert, når de skulle ud og jage på vandet eller drive kvæg. Airedale Terrier er perfekt hertil og fandt på grund af deres pålidelighed og alsidighed hurtigt mange tilhængere. En Australian Terrier kan sagtens holdes i lejlighed, hvis den får rigeligt med motion. Oprindeligt var den også hyrdehund, fordi den er robust, kan holde til en del kulde og er stærk. Også den ruhårede Foxterrier er udbredt i hele Europa. I England var den brugt til rævejagt og er at se på talrige historiske malerier.
Gruppe 4: Gravhunde
Gravhunde, også kaldet Dachshund, er kendt siden Middelalderen. Da var de ikke så kortbenede som de er i dag, men efterhånden blev de avlet mere og mere i den retning, så de ville egne sig til jagt, også i ræveboer og andre tunneler. Disse hunde har en kort, tætsiddende pels i mange afskygninger mellem sort og rødbrun. Gravhunde er afbalancerede, udholdende, har en fin næse og er ganske adrætte. Gravhunde findes i tre størrelser (almindelig Gravhund, Dværg Gravhund og Miniature Gravhund) og avles efter hårlængde som korthårede, ruhårede eller langhårede Gravhunde. De er populære hyrdehunde med varm pels.
Gruppe 5: Spidshunde
Til denne gruppe hører slædehundene, nordiske jagthunde, nordiske vagt- og hyrdehunde, samt europæiske og asiatiske Spidshunde. Den Danske Spids er venlig og omgængelig overfor mennesker og andre dyr. Samtidig er den meget børneglad, men er endnu ikke internationalt anerkendt af FCI. I denne gruppe hører også Grønlandshunden, de mest kendte Spidshunde er nok Husky og Alaskan Malamute.
Gruppe 6: Drivende jagthunde og Schweisshunde
Drivende jagthunde har meget fintfølende næse og har i århundreder hjulpet mennesker når der skulle jages. De er gode til at få færten af noget og følger højlydt et spor, her kan man for eksempel nævne English Foxhound, Bassethound og Beagle. Schweisshunde er specialiseret på såret vildt og har ligesom de drivende jagthunde en udpræget god lugtesans - forskellen er, at drivende jagthunde arbejder i kobbel, mens Schweisshunde arbejder alene.
Gruppe 7: Stående Jagthunde
Man skelner mellem kontinentale Stående Jagthunde såsom Spaniel og Griffon, og så britiske og irske Stående Jagthunde såsom Pointer og Setter. Stående Jagthunde apporterer (henter) villigt det nedlagte vildt. Siden indførelsen af skydevåben er de nogle af de mere brugte jagthunde og er derfor også i højere grad blevet avlet siden da, også fordi de er så alsidige. De dræber ikke deres bytte, men viser jægeren med overlegen ro, hvor vildtet befinder sig. Den dag i dag bliver de ikke benyttet til jagt så meget mere, men de har egenskaber fra mange forskellige jagthunderacer, og er derfor trofaste og meget populære. De bør absolut håndteres af meget erfarne hundeejere, og hører i bund og grund kun hjemme hos jægere og lignende.
Gruppe 8: Apporterende Jagthunde
Apporterende Jagthunde opstøver vildt og bringer det tilbage til jægeren. De enkelte hunderacer kan så være specialiseret på fjervildt-, vildt- eller vandjagt. Både Cocker Spaniel og Retriever-racerne hører med i denne FCI-gruppe. Så størrelsesmæssigt er der stor spændvidde i denne gruppe, og deres karakter kan være ganske forskellig. Racen Labrador Retriever er en af verdens mest populære hunde og det er netop deres alsidighed, der gør udslaget. De er afbalancerede og venlige, børneglade, legesyge - men er samtidigt en meget aktiv og arbejdsivrig hund. Så det kræver sit at have en Retriever, men samtidigt er de ikke lige så krævende som de Stående Jagthunde.
Gruppe 9: Selskabshunde
Disse hunde er først og fremmest, som navnet antyder, ledsager og godt selskab. I denne store gruppe finder man Bichon'er, Pudler, tibetanske hunde, hårløse hunde... En Bichon Frisé for eksempel er sjov, uafhængig og fuld af temperament. Men den lærer også hurtigt og er nem at opdrage. Bomuldshunden stammer så at sige fra Madagaskar, eller rettere så var det nok de franske kolonialherrer, der tog en af forfædrene for Bichon'er med til Madagaskar, og som så meget andet dyreliv på denne ø så udviklede denne race sig helt selvstændigt. Dens mest karakteristiske træk er, som navnet antyder, den bomuldsagtige pels. Racen Chihuahua gælder som værende den mindste hunderace i verden. Man antager, at de nedstammer fra offerhunde for Aztekerne, men bredte sig hurtigt til hele verden efter de blev opdaget i år 1850. Disse små hunde er meget alsidige i deres karakter, og kan være både meget agtpågivende og legesyge.
Gruppe 10: Mynder
Uanset om der er tale om langhårede, korthårede eller ruhårede Mynder - disse slanke, langbenede hunde hører til nogen af de hurtigste (land)dyr på jord. Kun overgået af Geparder. Meget tidligt opdagede man disse træk hos Mynder og de er naturligvis, fristes man til at sige, blevet fremavlet yderligere. Et eksempel på en Mynde er faktisk den Irske Ulvehund, som oprindeligt blev brugt af adelige i Irland fordi de havde brug for en hund, der kunne tage kampen om med ulve. Da skydevåben blev opfundet gled hunden mere og mere i glemmebogen. Racen var stort set uddød, men i midten af det 19. århundrede blev bl.a. Grand Danois krydset ind i racen, og denne, lidt større variant anses for at være et af verdens største hunderacer.
Gå på opdagelse i vores store udvalg af hundefoder efter race og størrelse i vores zooplus hundeshop!