Apportieren hält Hunde fit und mach Spaß. Ist Ihr Hund ein Apportier-Typ?
Apportering er en af de klassiske aktiviteter, hvor hund og ejer har det sjovt sammen. Mange hunde har en stærk træng til at hente og lære at apportere uden særlig træning. Men dem, der mestrer det grundlæggende, får mere glæde af denne legesyge løben frem og tilbage. Her får du et par tips til apportering med din hund.
Mange hunde har rigtig meget glæde af at apportere. De bevæger sig og kan tilfredsstille deres naturlige behov – løbe, bære bytte. Den fælles træning styrker båndet mellem hund og ejer. Ejerne lærer at forbedre deres eget kropssprog og dermed kommunikationen mellem dem selv og hunden. Apportering kan let finde sted i eget hjem eller mens i er ude at gå tur sammen. Afhængig af træningen kan du øge din hunds koncentration med øvelserne eller udfordre den fysisk. Det vigtigste ved apportering er at have det sjovt sammen. Derfor skal du kun træne via positiv forstærkning.
I professionel hundesport og under jagt benytter man, både ved træningen og ved de tilsvarende træningsgenstande, en såkaldt apport, med fastlagt materiale og fastlagt vægt. Dem der “kun” gør det for at have det sjovt sammen kan benytte enhver slags genstand, der med lethed passer ind i hundens mund. Her kan man passende bruge legetøj til hunde. Andre genstande er ikke altid lige velegnede: et stykke træ fra skoven kan splintre så hunden bliver skadet – og ved længere tids brug af tennisbold bliver tandemaljen angrebet. Vælg en ting, der er spændende for hunden – for eksempel en bamse, en snackpose, en dummy eller en bold. Bolde er gode til at kaste langt når man er mere øvet, men det er mindre vigtigt i starten. Man kan øve apportering i hjemmet eller i den indhegnede have. Afhængig af hund og omgivelser kan det være fornuftigt at gøre det med en særlig lang hundesnor.
De fleste hunde har en naturlig trang til at hente genstande. Mange hvalpe apporterer uden at de behøver at have fået træning. Men også “naturtalenter” har fordel af korrekt apporteringstræning. Sådan starter du: placér genstanden foran hunden, og ros, så snart den tager genstanden i munden. Brug ros, som hunden allerede kender, f.eks. “go’ hund” eller “dygtig”. Fjern genstanden efter et stykke tid mens du siger kommandoen “slip”. Beløn din hund omgående med en godbid – på denne måde skaber du ikke et indtryk af, at du fjerner dens bytte. Den lærer i højere grad: jeg får noget lækkert, når jeg giver slip på genstanden. Så snart denne øvelse fungerer uden problemer, bør du langsomt øge sværhedsgraden: læg genstanden lidt længere væk og bekræft din hund positivt, så snart hunden kommer hen til dig med den. For hvalpe er det nok at hunden får legetøjet, hvorefter du går et par meter væk.
Hvis det lykkes i det små, og hunden er glad for at komme med genstanden til dig, kan du begynde med at kaste den. Det er vigtigt ikke at starte for tidligt. Ellers fokuserer hunden mere på at løbe efter genstanden end på at bringe tingen tilbage på en koncentreret måde. Hvis din hund uden problemer kan kommandoerne “sit” eller “bliv”, bør du kun sige denne kommando efter at du har kastet din genstand – det vil gøre træningen mere kontrolleret. Så snart din hund begynder at hente en dummy eller et legetøj, kan du sige “hent”, eller “apport”. Hvis den derefter kommer hen imod dig, vanker der en belønning, og den skal helst være bedre end den belønning det er at gå på jagt efter genstanden.
Til sidst gælder det om at sætte prikken over i’et. Ideelt set lægger din hund legetøjet direkte i hånden. Ros den, når den står med genstanden foran dig – under ingen omstændigheder bør du tage den væk for hurtigt. Hunden lærer: når jeg nærmer mig min ejer med legetøjet, roser han/hun mig – fantastisk! Tilbyd en godbid i bytte.
Nogle hunde er ikke så interesserede i apportering, men kan overtales med foder. Apportering med en godbidspose er særligt velegnet til disse hunde. Som øvelse kan du trække posen et kort stykke henover gulvet. Hvis hunden prøver at tage den op i munden, ros den og servér en belønning fra posen. Sæt derefter posen på gulvet igen. Så snart hunden tager den i munden, skal du flytte dig en smule. Hvis hunden løber efter dig med posen i munden, ros den og servér en godbid fra posen. Ind i mellem er din hund velkommen til at prøve at få fat i det eftertragtede foder selv. Den vil lære, at den kun kan få fat i godbidderne, når godbidsposen er i din hånd. Træning med godbidsposer hjælper mange hunde med at blive mere begejstrede for at apportere.
© Anneke / stock.adobe.com
Nogle hunde danser rundt med legetøjet foran deres ejer, men har ingen planer om at aflevere det. De er måske lidt legesyge og foretrækker, at der opstår lidt jagt og kamp om “byttet”. Lad dig ikke friste. Din hund bør nemlig fokusere på at hente genstanden, når den apporterer. Løb aldrig efter den for at få fat i en dummy eller godbidspose. Vær tålmodig: din hund kommer hen til dig på et tidspunkt. Beløn den med en godbid for det. Brug eventuelt hundesnoren. Flere tips:
Især unge hunde kan hurtigt blive lidt for ivrige under leg. De er stort set ikke til at stoppe og er mere begejstrede efter træningen end før i gik i gang. Hvis din hund har en tendens til at være for ivrig, skal du være opmærksom på kun at lave korte træningssessioner. To til tre minutters apportering er nok. Få din hund til at koncentrere sig om at aflevere genstanden, frem for at få den til at løbe så hurtigt og langt som muligt. Hunden bør først begynde at løbe efter du har givet lov. Så er legen mere kontrolleret.
Grundlæggende kan alle hunderacer apportere. At have det sjovt sammen styrker båndet og holder jer i form. Det er vigtigt, at apportering ikke udvikler sig til at blive vildt og udmattende, hvor hunden får løbet store afstande. En mere rolig omgang træning, hvor genstanden kun er få meter væk, og hvor der fokuseres på koncentreret arbejde, er velegnet til ældre eller syge hunde. Du kan kombinere det med gemmelege – hvis din hund finder genstanden, den leder efter i hjemmet eller i haven, så bed hunden komme hen til dig med den. Her er nogle tips til apportering med forskellige hunde:
„Hunde som gøer, bider ikke!“ Denne talemåde lyder måske som en trøst, men konstant gøende hunde giver ikke bare dårlige nerver, de irriterer også naboerne. Men hvorfor gøer hunde egentlig? Og kan man vænne dem af med det?
Jo før, jo bedre? Når det gælder hvalpeopdragelse, er dette sandt. Små hunde er ekstremt nysgerrige og helt åbne overfor den store verden. Dette kan udnyttes for at vise hvalpen på en sjov – men også konsekvent måde, hvad du forventer af den og hvilken adfærd er uønsket.
Giv pote, stå på bagbenene eller fange godbidder i luften? Med disse 10 tricks bliver dig og din hund stjerner for en aften. Og det bedste: hundetricks begejstrer ikke kun et publikum, men udfordrer din hund mentalt og fysisk. Samtidig styrker den slags hundetræning båndet mellem dig og din hund.
