© alexei_tm / stock.adobe.com
Bellen ist eine natürliche Form der Kommunikation für Hunde. Erfolgt es aber unkontrolliert, müssen Sie handeln.
„Hunde som gøer, bider ikke!“ Denne talemåde lyder måske som en trøst, men konstant gøende hunde giver ikke bare dårlige nerver, de irriterer også naboerne. Men hvorfor gøer hunde egentlig? Og kan man vænne dem af med det?
Om det så gælder dørklokken, en person bag hækken, lyde fra opgangen, andre hunde eller mennesker, der kommer for tæt på når i går tur, mor eller far, der kommer hjem fra indkøb: Nogle hunde kommenterer alle begivenheder med høj gøen. Naturligvis gøer hunde, det er deres måde at kommunikere. Men hvis din hund gøer og bjæffer uafbrudt over et længere tidsrum, bør du handle: Gøer hunden uforholdsmæssigt meget, kan der ligge en alvorlig adfærdsforstyrrelse bag.
Imens nogle hunde næsten aldrig hæver deres stemme, gøer andre ved enhver lejlighed. Ligesom hos os mennesker, er der simpelthen hunde, som „snakker“ mere og andre, der er stille typer. Chihuahuas, spidshunde, mopper, appenzeller sennenhunde eller schæferhunde gælder som mere kommunikative racer, end f.eks. grand danios, skt. bernhardhunde, eurasians eller irske ulvehunde. Der er dog også store forskelle indenfor disse racer. så længe hundens gøen holder sig indenfor en acceptabel ramme og hundene holder op med at gø på kommando, er alt i orden. Men hvis din hund gøer under hver spadseretur og ikke kan beroliges når i får besøg, er der ofte andre årsager end en kommunikativ karakter.
Faktum er, at hunde ikke gøer uden grund. De gøer ikke for at irritere deres ejere eller fordi de kan lide at høre deres stemme. De gøer for at udtrykke sig. De glæder sig over at se dig igen eller fordi i tager til hundeparken. Men gøer hunde uforholdsmæssigt meget og i situationer, hvor det egentlig ikke er ønsket, f.eks. når i møder andre på gaden eller hvis en person går forbi jeres have, så er det nærmere et udtryk for negative følelser. Usikkerhed, nervøsitet, frustration eller kedsomhed er de hyppigste grunde til overdreven gøen.
Hvis din hund f.eks. gøer højt af andre hunde eller fodgængere, eller så snart nogen nærmer sig jeres hus, er grunden for det meste at hunden føler sig usikker eller nervøs. Årsagen til usikkerheden skyldes oftest ejerens adfærd. Mennesker, der selv er nervøse når de møder andre hunde på en gåtur eller farer sammen, hvis der kommer en flok larmende skolebørn, overfører denne følelse til hunden. De formidler, at de ikke har situationen under kontrol og at de har brug for hjælp. Hunde, som gøer i disse situationer, tror at deres ejere har brug for beskyttelse.
En anden grund til konstant gøen kan være frustrationer. Hunde, som er frustrerede fordi de f.eks. har for lidt at give sig til og ikke bevæger sig nok, keder sig og gøer derfor hver gang deres ejere kommer eller går eller når der kommer besøg. Ejerne opfatter tit dette som ubegrundet gøen, fordi deres nærmeste mennesker jo er i nærheden. Men grunden til den høje bjæffen er jo klar nok: Hunden vil have din opmærksomhed! Den vil have, at du beskæftiger sig med den og tilbringer tid med den.
Naturligvis er der også hunde, hvor grunden ikke findes i usikkerhed eller frustration. Hunden kan lide af belastninger, som er forbundet til en sygdom. Før du begynder at vænne din hund af med at gø, anbefales det altså at bestille en tid hos dyrelægen. Kun sådan kan du i tvivlstilfælde udelukke, at grunden til den hyppige gøen er af fysisk karakter.
Årsagerne til overdreven gøen er ikke kun vigtig for at udelukke fysiske sygdomme, men også for at modvirke larmen. Hvis du kender årsagen til hvorfor din hund gøer, kan du vænne den af med det ved at bruge målrettede træningsmetoder. Det er altså vigtigt, at observere og analysere i hvilke situationer din hund gøer. Ud fra disse situationer kan man oftest finde årsagen. Gøer den f.eks. af andre mennesker, når de nærmer sig, betyder det som regel, at den vil beskytte og forsvare dig. Hvis du forlader huset og kører væk uden den, betyder gøeriet for det meste: „Jeg keder mig og jeg er frustreret over, at jeg ikke må komme med!“
Er det sidstnævnte tilfældet, har din hund simpelthen behov for mere beskæftigelse og bevægelse. En kort gåtur er ikke nok for de fleste hunde. Nærmest ingen hunde fødes som „skødehunde“, men måtte i fortiden ofte udføre vigtige opgaver. Også familiehunde skal udfordres intellektuel og fysisk. Lange gåture, små apportlege, gemmelege med snacks og små tricks gør de fleste hunde enormt tilfredse. Er dette ikke nok, f.eks. hvis din hund tidligere var arbejdshund og har masser af energi og udholdenhed, anbefales hundesport: Agility, obedience, dogdancing, mantrailing og mange andre sportsgrene. Der findes en hundesport til næsten alle slags hunde. De fælles aktiviteter vil i hvert fald påvirke din hunds adfærd positivt. I lærer hinanden bedre at kende og opbygger et vigtigt tillidsforhold sammen. Hunde, vis aktivitetsbehov tilfredsstilles, er gladere og bliver roligere, mere harmoniske og holder tit op med at gø så meget.
Hvis grunden til at hunden gøer skal findes i usikkerhed og nervøsitet, kan dette naturligvis ikke klares med længere spadsereture eller mere leg. Du bliver nødt til at formidle til din hund, at alt er under kontrol og at den ikke skal være bekymret. I bliver simpelthen nødt til at opbygge et nyt tillidsforhold og dette fordrer naturligvis en hel del tålmodighed og disciplin. Vis din hund, at du er føreren og overbevis den om, at du har nok selvsikkerhed og suverænitet til selv at klare dine gøremål. Dette er naturligvis ikke altid let og fungerer sikkert ikke lige fra starten af. De næste eksempler er praktiske metoder, som vil vise din hund: „Det er ikke nødvendigt at gø – jeg har alt under kontrol!“
Når det ringer på døren og din hund begynder at gø højt, prøver de fleste ejere at få hunden til at tie stille ved at råbe: „Hold op! Så er det godt!“ eller de klapper deres gøende hund beroligende på hovedet. Hunden forstår ikke ordenes betydning og mærker, at du er ophidset eller opfatter kærtegnene som en slags ros. Det vil sige, at hunden tror den gør det rigtige! Ejerens reaktion bekræfter altså ubevidst hunden i, at den har handlet rigtigt og at ejeren har behov for dens indsats. Før du åbner døren, skal du kærligt med resolut vise hunden hen på sin faste plads – bagved dig. Vis den, at du er i stand til at styre situationen. Når den sidder artigt og ikke gøer, skal du rose den. Hvis den gøer alligevel, skal du ignorere den og ikke give den opmærksomhed – hverken med ord eller øjenkontakt. De samme gælder for dine besøgende. Først når din hund holder op med at gø – også selvom det bare er for at få luft – skal du rose den. Når du roser det positive og ignorerer det uønskede, kan du påvirke hundens adfærd på afgørende vis.
For at få din hund til at føle sig sikker på jeres fælles gåture, skal du sætte den i snor – ikke som straf, men som en forlængelse af dine beskyttende arme. Lad ikke din hund gå i forvejen, men bestem tempo og retning for den. Når i møder nogen, går du roligt videre uden at reagere. Sådan formidler du tryghed til din hund og viser den, at det ikke er nødvendigt at gø. Forsøg ikke at berolige den med blide ord eller ved at skælde ud. Det vil gøre din hund endnu mere usikker og bekræfte dens adfærd. Ros den først, når den er holdt op med at gø.
Det forholder sig lignende med hunde, der gøer, fordi deres nærmeste person forlader hjemmet. Først når din hund har formået at forblive rolig i denne situation, skal den roses. Øv dette skridt for skridt, ved at lade hunden være alene i forskellige tidsrum. Så længe den gøer, skal du ignorere den. Holder den op med at gø – også selvom dette kun varer et ganske kort øjeblik – skal du rose den. Dette kan være som kærlige ord, men også som godbid.
Generelt set ønsker næsten alle hunde mere tryghed og struktur. De har brug for en suveræn hundefører, som de kan stole på og som konsekvent viser dem vejen. En måde at formidle dem tryghed på, er en fast dagsrytme og strukturer, som hunde kan orientere sig mod. Du afgør, hvordan dagen skal forløbe – ikke din hund. Begynd f.eks. hver morgen med en lille lydighedsøvelse under en gåtur. Lær den de vigtigste kommandoer og ros den, når den udfører dem rigtigt. Sørg for faste fodringstidspunkter, gåture og fælles legestunder og vis den, at du overtager føringen med det samme. Som i de forrige eksempler med dørklokken og gåturene, skal du kun belønne hunden for ting, som den har gjort rigtigt og korrekt ved at følge dine instrukser. Skæld ikke din hund ud, hvis den har gjort noget forkert, altså f.eks. gøet højt, men ros den hellere, når den tier stille på kommando.
Du kan hjælpe din hund enormt meget gennem positive adfærdsmetoder. Selv hunde, som har vænnet sig til at gø højlydt over flere år, kan ændre adfærd ved konsekvent træning. Jo ældre din hund er og jo mere indgroet dens adfærdsmønstre er, jo længere varer denne forvandlingsproces naturligvis. Men selvom din hund er fuldvoksen, behøver du slet ikke fortvivle: Selv de mest larmende hunde kan blive roligere! Men du kan ikke altid klare jobbet alene. Tøv ikke med at søge hjælp hos eksperter, som kan give dig og din hund individuel vejledning. Et besøg på en hundeskole, hos dyrelægen eller en hundeterapeut, er tit utrolig hjælpsomt på vejen til en roligere hverdag sammen med din hund.
„Hunde som gøer, bider ikke!“ Denne talemåde lyder måske som en trøst, men konstant gøende hunde giver ikke bare dårlige nerver, de irriterer også naboerne. Men hvorfor gøer hunde egentlig? Og kan man vænne dem af med det?
Jo før, jo bedre? Når det gælder hvalpeopdragelse, er dette sandt. Små hunde er ekstremt nysgerrige og helt åbne overfor den store verden. Dette kan udnyttes for at vise hvalpen på en sjov – men også konsekvent måde, hvad du forventer af den og hvilken adfærd er uønsket.
Giv pote, stå på bagbenene eller fange godbidder i luften? Med disse 10 tricks bliver dig og din hund stjerner for en aften. Og det bedste: hundetricks begejstrer ikke kun et publikum, men udfordrer din hund mentalt og fysisk. Samtidig styrker den slags hundetræning båndet mellem dig og din hund.
