Berolige gøende hunde
„Hunde som gøer, bider ikke!“ Denne talemåde lyder måske som en trøst, men konstant gøende hunde giver ikke bare dårlige nerver, de irriterer også naboerne. Men hvorfor gøer hunde egentlig? Og kan man vænne dem af med det?
© kellermargo / stock.adobe.com
Sko, der er flået op, eller stoleben med tandmærker – skarpe hundetænder kan ødelægge meget. Men hvad er årsagen, når en hund gnaver på alt omkring sig? Her finder du forklaringer og tips.
Hunden gnaver i alt – fem mulige årsager
Vi introducerer dig til de mest almindelige grunde til, at hunde har tendens til at gnave i genstande – eller endda spise dem. Selvfølgelig kan der hos din hund være tale om en kombination af de forskellige årsager.
Hvalpe tygger med i alt 28 tænder. Fra den 16. uge falder mælketænderne ud og giver plads til det voksne tandsæt på 42 tænder. Tandskift tager omkring tre måneder. Et tegn på tandskift er et stærkt behov for at tygge. Fordi i løbet af denne tid klør tandkødet eller hunden forsøger at slippe af med løse tænder. Mange unge hunde elsker derfor at tygge på alt, hvad der passer ind i deres mund. Hjælp din ledsager med passende tyggelegetøj. Særlig velegnet er f.eks. en KONG fyldt med frossent yoghurt. Køligheden beroliger den irriterede hundemund. Alternativt kan du give din unge hund legetøj, som du har opbevaret i fryseren. Tyggelegetøj med knopper eller riller masserer tandkødet.
Hvis voksne hunde tygger på genstande, er det tit fordi de mangler udfordringer. Tænk over, om du holder din hund beskæftiget i tilstrækkelig grad. Her menes der ikke kun gåture rundt i kvarteret. Hunde skal have lov til at komme af med deres energi mindst en gang om dagen – uanset vind og vejr. Enhver der har en hund, der har et stort behov for bevægelse, bør tage ud på jogging- eller cykelture med den. Ud over fysisk træning har hunden brug for mental træning i form af leg eller opgaver, der skal udføres. Træn dens hjerne med korte øvelser hen over dagen, eller giv din hund små opgaver, hvor den skal snuse sig frem til småting eller godbidder.
Tyggebevægelsen har en beroligende virkning, og er god til at mindske stress. Hunde kan altså finde på at tygge i ting, enten fordi de er under- eller overstimulerede. Hunden er i begge tilfælde stresset. Det kan også ske hvis den får ny ejer, eller kommer i ukendte situationer. For eksempel hvis du besøger en støjende restaurant med din hund for første gang, kan den finde på at gnave i træ under bordet. Her er det vigtigt, at fravænningen kører ad to spor: gør det muligt for din hund at den kan tygge på en kontrolleret måde på legetøj eller på tyggesnacks. Samtidigt skal du sørge for, at hunden får mulighed for at slappe af.
Naturligvis kan hunde kede sig når de er alene, hvilket kan få dem til at tygge i forhåndenværende ting. Men hvis din hund sætter tænderne i et bordben kun fem minutter efter du er gået, er hovedårsagen, at den ikke kan blive efterladt alene. Det stresser hunden. Alenetid skal opbygges over tid. Mange ejere stikker deres hunde et tyggelegetøj de kan tygge i inden de tager ud af døren. Det beroliger, holder dem beskæftigede – og beskytter møbler. De fleste producenter anbefaler dog, at man holder øje med sin hund når den har fat i deres produkter. Hunde kan finde på at prøve at sluge dele, der er for store. Over tid udvikler de fleste hundeejere dog en god fornemmelse for, hvad deres hunde kan få udleveret uden risiko.
Naturligvis kan man gennem artskorrekt hundehold og opdragelse have positiv indvirkning på hunde. Dog gælder det, at visse hunde gnaver i alt omkring dem, fordi det er i deres natur. Det kan blive forværret af stress eller kedsomhed, og blive en vane. Hvis der er tale om en hund, der instinktivt elsker at tygge i alt den kan komme i nærheden af, er det vigtigt at være opmærksom på, at den får nok motion og får mulighed for at tygge i tyggelegetøj eller tyggesnacks. At prøve at få hunde helt vænnet fra at tygge er dog hverken til gavn, og kun muligt med de færreste hunde.
Man møder som hundeejer mange slags træ når man er ude på tur. Derfor kan det ikke undre, at hunde får lyst til at slå tænderne i. Grene, bark og små kviste er blandt hundes foretrukne tyggeartikler.
Det er klart, at vi ikke har lyst til, at hunde gnaver i møbler. Men er det skadeligt, hvis de gnaver træ de finder i skoven? Hunde ynder især at gnave i træ. Nogle spiser endda bark eller små kviste. Desværre kan “godbidderne” forårsage skader på gane og hals eller sætte sig fast mellem tænderne. Endnu værre: træ der sluges kan føre til skader i mave-tarmkanalen. Hvis din hund er blandt dem der elsker at gnave i træ bør du have et alternativt stykke legetøj i lommen. Eller du kan indarbejde øvelser og små lege på turen – på den måde mister din hund interesse for træ.
.
Det er ikke bevist, at hunde tygger træ, fordi de mangler mineraler eller vitaminer. Hvis der er tale om en ung hund, der får en afbalanceret ernæring, behøver du ikke bekymre dig. Hvis en ældre hund pludselig begynder at tygge mere og mere i træ, bør du snakke med din dyrlæge. Uanset tyggeadfærd bør du sørge for, at din hund får en ernæring af høj kvalitet med et højt kødindhold.
Hundetræning og konsekvent opdragelse gennem alternativer til sko og lignende
„Hunde som gøer, bider ikke!“ Denne talemåde lyder måske som en trøst, men konstant gøende hunde giver ikke bare dårlige nerver, de irriterer også naboerne. Men hvorfor gøer hunde egentlig? Og kan man vænne dem af med det?
Jo før, jo bedre? Når det gælder hvalpeopdragelse, er dette sandt. Små hunde er ekstremt nysgerrige og helt åbne overfor den store verden. Dette kan udnyttes for at vise hvalpen på en sjov – men også konsekvent måde, hvad du forventer af den og hvilken adfærd er uønsket.
Giv pote, stå på bagbenene eller fange godbidder i luften? Med disse 10 tricks bliver dig og din hund stjerner for en aften. Og det bedste: hundetricks begejstrer ikke kun et publikum, men udfordrer din hund mentalt og fysisk. Samtidig styrker den slags hundetræning båndet mellem dig og din hund.