Hjemmelavet is til katte: 5 dejlige opskrifter

Skrevet af Sabrina Quente
Hjememlavet katteis

Lidt slikken er man vel altid om sommeren! Med få ingredienser kan du lave din egen katteis i en håndevending.

Om sommeren er det tid til is, når man skal køle af. Katte nyder også forfriskning i varmen. Du kunne måske til afveksling overraske din kat med en hjemmelavet katteis? Her kan du læse, om is er farligt for katte, og hvordan du selv kan fremstille en lækker is til din kat.

Må katte spise is?

Den tamme kats store slægtninge er vant til høje temperaturer. Det betyder, at selv indekatte er gode til at håndtere varme. Højsommeren kan dog være for meget af det gode for de ellers så varmeelskende katte på et eller andet tidspunkt.

Skyggefulde steder og tilstrækkeligt vand køler af. Men hvordan er det så med is? Må man servere is til katte?

Hjemmelavet is til katte: tips til de sliksultne – uden dårlig samvittighed

Dybest set er der intet der taler imod, at du forkæler din kat med frosne snacks på varme sommerdage. For at undgå, at isen slår sig på maven bør katteejere have følgende in mente:

  • Katte elsker mælk. De tåler dog ofte ikke den laktose, mælken indeholder. Det er derfor bedre at bruge kvark, yoghurt eller særlig kattemælk når du skal lave is til katte. Alternativt kan du prøve en laktosefri opskrift. Dem kan du finde ideer til lidt længere nede i artiklen.
  • For katte gælder det samme princip som med mennesker: ”less is more”. Et sundt katteliv kræver en afbalanceret katteernæring. Derfor kan is til katte ligesom kattesnacks kun være på menuen fra tid til anden.
  • Selvom fristelsen er stor, bør katte nyde deres katteis langsomt og ikke for koldt. Lad isen tø en smule på forhånd.

Mens der er et stort udvalg af færdiglavet is til hunde, er udvalget desværre begrænset, når det gælder katte. Men den gode nyhed er: du kan selv lave is til katte – det er nemt og billigt. Hvilken katteis der er den bedste, afhænger naturligvis af din kat.

Hjemmelavet is til katte: ingredienser og tilbehør

Det gode ved katteis er, at du sandsynligvis allerede har de fleste af ingredienserne derhjemme. Tigerens yndlingsfoder er lige så velegnet som kattesnacks på tube, kattemælk eller sprøde snacks.

Chokolade eller sukker, der søder isen til os mennesker, er tabu for katte – salt og kornprodukter bør man heller ikke finde i kattefoder

Du kan bruge yoghurt naturel eller kvark som ismasse, hvis altså din kat kan tåle det. Ukrydret, naturlig bouillon eller rent vand er endnu mildere til mere følsomme kattemaver.

Ud over forskellige ingredienser til dine iskreationer har du også brug for en isterningeform. Konventionelle isterninger er den ideelle størrelse til et frossent mellemmåltid. Det er bedst at bruge en sprøjtepose eller en frysepose, der er skåret i, hvis du vil fylde en form med ufrossent katteis uden at spilde. En lille ske kan man også bruge.

Herefter skal man bare vente tålmodigt, indtil isen er frossen. Man kan også spare sig selv for lidt arbejde i fremtiden og fremstille et ordentligt læs kølige sommersnacks mens du alligevel er i gang.

Hjemmelavet is til katte: de nemmeste sommeropskrifter

Hvis du selv laver katteis for første gang, bør du starte med at tænke over, hvad din hustiger foretrækker at spise. Elsker katten fisk, foretrækker den vådfoder, eller er den ellevild med godbidder? Vores liste byder på den rigtige opskrift på katteis uanset hvad den godt kan lide.

Opskrift nr. 1: tun

Den iskolde fiskeglæde

Elsker din kat fisk? Så får denne opskrift dem til at spinde. Det kunne ikke være nemmere: alt hvad du har brug for er tun og noget vand. Sådan gør du:

  • purér en portion tun
  • tilsæt vand, indtil massen bliver cremet
  • hæld tuncreme i isterningeforme
  • afsted i fryseren, indtil isen er frossen

Opskrift nr. 2: vådfoder

Lav-selv-katteis med vådfoder

Varianten med vådfoder kan laves så hurtigt som den med tun: i stedet for tun purerer du simpelthen en del af det kattefoder, som din kat bedst kan lide.

Opskrift nr. 3: godbidder

Den skjulte godbid i katte-isen

Overrask din kat ved at gemme en godbid i isblandingen, før du fryser den ned. Alternativt kan du fryse den i en isterning af vand eller bouillon uden krydderi.

For katte, der foretrækker snacks på tube som godbidder, kan du blot fryse snackblandingen blandet med lidt yoghurt naturel eller bare som det er.

Opskrift nr. 4: mælk

Den mavevenlige mælkeglæde

Mælkeis er også populær blandt katte – hvis den ikke indeholder laktose. Med speciel kattemælk kan du stadig skabe en lækker mælkeis, der ikke giver mavegener.

Forudsætning: din kat bør ikke bare sluge den kølige snack i én mundfuld. Lad isen tø lidt, før du serverer den, det skåner kattens mave.

Forresten forvandler kattemælk også vådfoder eller tun til en lækker, cremet is-fornøjelse.

Opskrift nr. 5: den kalorielette variant

Isbomben

Hvis din kat er på diæt, behøver den ikke undvære en behagelig forfriskning. Slikmunden kan med en ”isbombe” få afkøling med få kalorier. Katten bliver også ansporet til leg.

Alt hvad du behøver er en ballon, samt vand, og du er klar:

  •  Fjern talkum fra ballonen: fyld den blot med lidt vand, ælt den og tøm den igen
  • Fyld ballonen med vand (ikke for meget, ellers vil katten blive skræmt)
  • Anbring den fyldte ballon i fryseren, indtil vandet er frosset.
  • Fjern ballonen

Du kan nu præsentere resultatet for din katten i en bradepande eller lignende. Fyld den med vand på forhånd. Så er der næsten garanti for, at din kat kan have lidt sjov med isbomben. På grund af sin form er iskuglen bevægelig og tilskynder katten til leg.

Et sidste tip, hvis du vil lave din egen katteis: uanset hvilken opskrift du vælger i sidste ende, er det bedst at servere den kolde godbid i en lille skål. Så flytter isen sig ikke, og gulvet holder sig tørt. Tak for mad, siger vi bare!

I zooplus shoppen finder du mange ingredienser til den perfekte katteis, men også tilbehør til en vidunderlig sommer – som for eksempel Top 10 kattetilbehør til sommeren.


Sabrina Quente
Profilbild von zooplus Magazin Autorin Sabrina Quente

Dyr har ledsaget mig, så længe jeg kan huske - der findes næppe et børnefoto af mig uden en undulat på mit hoved eller en kat på mit skød. I mere end ti år har jeg skrevet som redaktør om forskellige emner, lige fra sundhedsforsikring til katteejerskab. Jeg har altid min kat Mimi med mig, som er den bedste inspirationskilde til mange tekster og som ved, hvornår det er tid til en pause fra skriveriet.


Vores mest hjælpsomme artikler
6 min

Hjemmelavet is til katte: 5 dejlige opskrifter

Om sommeren er det tid til is, når man skal køle af. Katte nyder også forfriskning i varmen. Du kunne måske til afveksling overraske din kat med en hjemmelavet katteis? Her kan du læse, om is er farligt for katte, og hvordan du selv kan fremstille en lækker is til din kat.