Übergewicht kommt gerade bei Wohnungskatzen recht häufig vor.
Mennesker bliver tykkere og tykkere – men også katte kan lide af overvægt. Det er lige så skadeligt for katten, som fra naturens side er jæger og dermed adræt og bevægelig, som for mennesker. For meget på sidebenene belaster led, stofskiftet kommer i ubalance og det kan være starten på en ond cirkel: hvis man er overvægtig har man ikke lyst til at bevæge sig og tager endnu mere på i vægt. Men hvordan skal man kreere en fornuftig kur til en overvægtig kat?
Hvordan opstår overvægt?
Kattetilværelsen har forandret sig kraftigt siden man har gjort dem tamme. Vilde katte og udekatte fanger selv deres foder og er i gang nærmest døgnet rundt. I en lejlighed mangler der dog ofte inspiration til at bevæge sig i tilstrækkelig grad. Hertil kommer næringsrigt foder, hvilket i forhold til aktivitetsniveauet kan være i overflod. Mange katteejere stiller for eksempel tørfoder til rådighed døgnet rundt, ved siden af daglige portioner vådfoder. Her er det intet under, at katte lider af overvægt. Men hvordan opdager man tegnene på overvægt?
Følgende tommelfingerregler kan du rette dig efter:
Ved stærk undervægt ses ribben, hvirvler, samt bækkenknogler med det blotte øje. Kigger du på katten ovenfra har katten en udpræget talje.
Ved normalvægt kan du føle ribbenene, men ikke se dem. Katten har en synlig fold ved lænden og en let talje set fra oven.
Ved overvægt er ribbenene skjult under et lag fedt. Fedtet ved maven bevæger sig når katten løber, og taljen kan stort set ikke ses. Ved stærk overvægt kan du næsten ikke føle ribbenene. Fedtet skjuler taljen helt og lader lænden og ansigtet virke rundt. Katten bliver besværet, har ikke lyst til at bevæge sig og tilbringer meget tid med at sove og måske endda endnu mere tid foran foderskålen… en ond cirkel.
Senest da bør der handles, fordi overvægt belaster kattekroppen i udpræget grad! I første omgang bør der sørges for højere aktivitetsniveau. Leg sammen med katten, køb et godt kradsetræ, en drillepind eller et andet nyt legetøj. I øvrigt kan man også selv lave ret nemt og billigt!
Slankekur – på en sund måde!
En sund slankekur består ikke kun af mere bevægelse, men også en gennemtænkt kost. Man bør dog være lidt forsigtig. Overvægtige katte har brug for færre kalorier, men stadig den samme mængde vitaminer og mineraler. Det anbefales derfor at finde foder, som er tilpasset overvægtige katte og kan understøtte et jævnt og sundt vægttab.
Efterhånden kan du købe en hel masse ”light”-produkter til katte med overvægt. De har færre kalorier, men indeholder nok næringsstoffer.
Men ”light” er ikke lig godt. Kalorieformindsket kattefoder fås i forskellig kvalitet. Du bør derfor ikke blindt gribe ud efter det første, billigste produkt, men tillad dig selv at kigge lidt på ingredienslisten. Overvægtige katte er stadig rovdyr og har brug for et højt indhold af kvalitetsproteiner i deres næring. Kulhydrater omsættes kun betinget. Derfor bør kød stå øverst på ingredienslisten. Vegetabilske biprodukter eller kornprodukter hører kun til i små mængder. Ved biprodukter bør du også tage dig i agt, fordi ”kød og animalske biprodukter” kan dække over belastede organer såsom lever og milt eller endda hår og horn.
Derudover kan du sikkert spørge din dyrlæge til råds. Han vil kunne fastslå med sikkerhed om katten er overvægtig og har nok nogle små fif til at få din kat til at tabe et par kilogram.
Vigtigt: Et specialfoder kan understøtte din kats naturlige kropsfunktioner. Vær dog opmærksom på, at et specialfoder hverken kan forhindre eller helbrede sygdom. Den rigtige ernæring til din kat bør altid aftales med din dyrlæge. Specialfoder finder du i zooplus onlineshoppen.