{"url":"https://www.zooplus.dk/magasin/kat/til-katteejeren/elsker-min-kat-mig-10-tegn-der-beviser-det","title":"Elsker min kat mig? 10 tegn, der beviser det","mag_id":19371,"is_single":true,"cat_name":"Kat","sub_cat_id":1330,"sub_cat_name":"Til katteejeren","cat_id":215}
Katten viser nogle gange mere, nogle gange mindre, hvordan den elsker sin ejer, og det bunder i dens tendens til at have en omskiftelig og hemmelighedsfuld natur. Nogle gange er det også bare fordi den har en lidt mere subtil måde at vise det på end f.eks. hunde. En kattekender vil nok alligevel være i stand til at genkende deres tegn på kærlighed. Jo mere du stoler på dine instinkter – ligesom din kat gør – vil du kunne se og føle, hvor meget din elskede kat elsker dig.
Svaret på spørgsmålet “Elsker min kat mig?” er næsten identisk med spørgsmålet, om din kat er glad. For hvis du bevirker, at din kat føler sig glad i din nærhed, er det næsten synonymt med kærlighed. Selv i dit fravær kan din kat være glad hvis den er sikker på at du kommer tilbage. Denne tillid er også et tegn på kærlighed på samme måde, som det er tilfældet med en hund.
Et kys med begge øjne
Din elskede medbeboer-mis blinker til dig med begge øjne. Dette svarer til kys med øjnene og betyder “Jeg elsker dig”. Hvis du giver din kat et smil i kattesprog som gave, så blink også med begge øjne tilbage. Din kat vil forstå det.
Den giver dig gaver
Hvis din kat viser dig hvilken fantastisk jæger den er, så er der meget mere kærlighed i dén handling end noget andet. Den viser dig på kærlig vis, hvad den kan tilbyde dig. Selv hvis synet af en død fugl eller en mus ikke giver dig den samme fornøjelse, så bør du stadig værdsætte gaven.
Katten snakker
Selv om “snak” også kan være et udtryk for adfærdsmæssige problemer – smerter, spændinger, stress og sygdom (døvhed, senilitet, demens, sygdom i skjoldbruskkirtlen, sygdomme i det centrale nervesystem, forhøjet blodtryk, og lignende), så hører et miav til kattens normale adfærd. Det er samtidigt et positivt udtryk for, at katten har det godt, og at den værdsætter sin ejer meget. Vær altid opmærksom på omstændighederne, og prøv at udvikle en fornemmelse for dit elskede kæledyrs trivsel. Det skal også huskes, at nogle racer er særligt kommunikative. I så fald kan du sagtens opmuntre denne snakkesalighed med positive reaktioner. Hvis du er i tvivl, bør du spørge din dyrlæge, om din kats meddelsomhed har en positiv eller negativ baggrund.
Den sover tæt på dig
Hvis din kat i stedet for at tage en lur i sin kattehule vælger at lægge sig på skrivebordet eller prøver at overtale dig til at lade arbejde være arbejde og at du endelig bør lægge dig ved siden af den på sofaen eller i sengen, så kan du være sikker på, at katten elsker dig. Det er fordi den vil være tæt på dig.
Den viser sin mave
Katten er ligesom hunden sårbar og defensiv, når den blotlægger sin mave. Det viser blandt andet, at den stoler på dig fuldt og helt – og denne tillid er nært forbundet med kærlighed.
Den gnider sit hoved op af dig
Hvis din kat gnider sit hoved op af dit eller strejfer sin næse langs halsen eller endda på skuldrene, brystet og hoften, vil den efterlade sin duft på dig, så kropsduftene smelter sammen. Dette er også en slags territorial adfærd. Katten vil have dig til at sende et duftsignal til andre katte: du har allerede en kat, der er ved din side. Så din kat fortæller dig og omverdenen: “Min, ikke din!”
Den slikker dig med tungen
Hvis din elskede bofælle-mis foretager sin pelspleje ved din side, viser den klart at den anser dig som en del af sin familie. Samtidig siger den at den har en forkærlighed for dig. Ligesom katte viser kærlighed til hinanden ved at slikke en anden kats pels. Mødre styrker båndet mellem dem og killingerne gennem pelspleje. Hvis din kat gør det, kan du være glad og beæret.
Halen ligner et spørgsmålstegn
“Jeg elsker dig” med et udråbstegn siger en kats hale, hvis den er formet som et spørgsmålstegn. Også hvis halen er i opretstående stilling, indikerer dette kærlighed og tillid.
Den ælter sine poter på din krop
Denne ælteopførsel er et levn fra den tid, hvor din kat var killing og ønskede at stimulere strømmen af modermælk. Hvis katten er ældre end det, indikerer æltning absolut tilfredshed, glæde og en vis tilbedelse. Derfor er det sådan, at hvis din kat ælter poter på dig, så er det et af de stærkeste beviser for den kærlighed, den nærer for dig.
Den slanger sig rundt om dine ben
Hvis din kat ikke kan få nok af dine ben, indikerer det enten, at du har smukke ben – eller at din kat elsker dig og vil have, at du ved det (eller begge dele). At smyge sig op af benene betyder i kattesproget så meget som “Jeg er din, og du er min”.
Vi ønsker dig, at I altid viser kærlighed til hinanden og ønsker dig en kærlig tid med din elskede kat!
Katten viser nogle gange mere, nogle gange mindre, hvordan den elsker sin ejer, og det bunder i dens tendens til at have en omskiftelig og hemmelighedsfuld natur. Nogle gange er det også bare fordi den har en lidt mere subtil måde at vise det på end f.eks. hunde. En kattekender vil nok alligevel være i stand til at genkende deres tegn på kærlighed. Jo mere du stoler på dine instinkter - ligesom din kat gør - vil du kunne se og føle, hvor meget din elskede kat elsker dig.
Når man elsker nogen, ønsker man, at de er lykkelige - og man er nok villig til at gøre en del for at bidrage til den lykke. Det gælder selvfølgelig også for vores katte, som vi deler livet med. De gør jo også os ret glade.
Der er ingen vej udenom - små killingerer søde! Så søde, at mange uden at blinke med øjnene og uden at tænke over konsekvenserne lader en killing flytte ind. Men søde killinger bliver til katte med behov, der kommer til at ledsage dig i de næste 15 til 20 år. Om en killing eller en voksen kat skal flytte ind bør derfor overvejes nøje! Disse "10 ting du bør vide, før en kat flytter ind" hjælper dig med at træffe den rigtige beslutning.