Et hjem med flere katte
Opfattelsen af katten som enegænger er for længst blevet revideret. Mange kattevenner ved, at katte holder meget af andre kattes selskab. Især yngre katte eller dem, som lever indendørs, bør være sammen med andre katte. Så skynd dig hen til dyrehjemmet eller en avler, og anskaf dig en til (eller en tredje) kat. Eller hvad? Et hjem med flere katte er nok mere udfordrende, end de fleste umiddelbart tror.
Du vil gerne gøre det bedste for din kat og hurtigt anskaffe jer en ekstra kat, der kan holde den med selskab. Men husk: Vi mennesker kan heller ikke lide hvem som helst – heller ikke selvom vi har samme alder, eller stammer fra den samme lille flække…Tænk på de lange, ensomme stunder i skolegården, indtil et rigtigt venskab blev knyttet. Og nogle gange var det ikke kærlighed ved første blik, der kunne gå lang tid inden kemien virkede. Sådan er det også for vores katte: Katte er ikke bare katte, der er forskellige karakterer, erfaringer og præferencer. Hvis du gerne vil anskaffe dig kat nummer to, tre eller fire, skal du være omhyggelig. Sådan undgår du en masse stress for alle parter.
Katten – en enspænder?
Måske har du allerede hørt, at katte er enegængere? Men hvad betyder det overhovedet? Små katte, som afrikanske eller europæiske vildkatte, lever overordnet set alene. Grunden er størrelsen på vildkattenes bytte, som minder mere om en snack end et måltid. En mus eller en ung fugl kan man ikke dele med andre medlemmer af et kuld, intet kattekuld ville blive mæt af en enkelt fugl. Derfor jager, nedlægger og æder katten selv sit bytte. Jagten udgør størstedelen af kattens liv og derfor tilbringer vilde katte det meste af året alene. Alligevel har vildkattene også sociale egenskaber: For eksempel opdrager de europæiske vildkatte, en nær slægtning af vores huskatte, deres killinger i et maternelt organiseret samfund. Også større vildkatte, som jaguarer, losser og tigere, udfører jagten alene. Løven er den eneste store kat, som jager og lever i flok!
Gennem kontakten med mennesker, har katten ændret sig. Indeni er den stadigvæk en uafhængig jæger. Men livsbetingelserne for en kat er helt forandrede. Dette gælder ikke kun indekatte, men også strejfende katte og halvvilde katte. Disse katte lever måske vildt, men med hjælp fra mennesker i form at fodersteder og er i bund og grund vandt til menneskeligt selskab.
Derfor samles de ofte i nærheden af fodersteder. Så længe der er nok resurser, som foder og plads, opstår der sjældent problemer. Alligevel bliver vildtlevende katte ikke til flokdyr under disse midlertidige, sociale forhold. „Enegængere“ organiserer sig ikke som en ulveflok og underordner sig ikke en alfa-han. Derimod afhænger rangordenen i en kattegruppe af tid og sted: Om morgenen er det kat A som bestemmer i laden, om eftermiddagen kat B – og kat C bestemmer over sydsiden af gården.
Hvad betyder det konkret?
Også selvom der findes mere dominerende katte, og dem som underordner sig, er socialstrukturen i en kattegruppe altså mere kompleks end i en hundeflok. Ønsker du at to katte bliver venner, skal du træde forsigtigt og ikke regne med, at der bliver givet ved dørene.
Det hjælper at sætte de rigtige rammer for, at fællesskabet kommer til at fungere!
Først og fremmest er det vigtigt, at der er nok resurser til at det harmoniske kattefællesskab ikke ender i en cat-fight. Dette betyder helt praktisk, at der ikke opstår konkurrence om foderet eller en rolig hyggeplads. Hver kat skal også have sit eget store, luftige og først og fremmest rene kattetoilet. Det samme gælder opmærksomheden fra den menneskelige familie. Er disse grundforudsætninger opfyldte, taler intet i første omgang imod at anskaffe sig endnu en kat.
Hver kat har som minimum behov for:
- En rolig spiseplads, hvor den kan indtage måltidet uden forstyrrelser
- Katte drikker sparsomt – alligevel skal der altid stå frisk vand til rådighed
- Et rent kattetoilet, som står til rådighed døgnet rundt uden forstyrrelser
- Katteegnede kradsemuligheder
- Et tilbagetrækningssted, hvor katten kan sove og hygge
- Muligheder for at lege og røre sig
- Tid sammen med sine mennesker
Karakter
Er alle forudsætninger opfyldte? Perfekt – nu kan du begynde at lede efter den ideelle 2. eller 3. kat!
Generelt set gælder det også for katte, at „lige børn leger bedst“. Roligere katte vil være irriteret over aktive samboer, mens temperamentsfulde katte godt kan lide katte med samme karakter. Naturligvis er der undtagelser: Aggressive eller dårligt socialiserede katte bliver tit ikke så lykkelige sammen med andre katte – slet ikke, hvis også de er angrebsparate eller usikre, ligesom dem selv…
Leder du efter en bofælle til din rolige kat, så hold udkig efter en kat med samme karaktertræk. Aktive dyr elsker andre dyr, som gider at lege og tumle!
Alder
Unge katte er meget livlige. De vil beskæftiges, keder sig hurtigt og finder så på dumme ting…Unge katte er også tit mere smidige end ældre katte. De opsøger hurtigere andre katte og det er nærmere for dem at indgå i et fællesskab end ældre dyr. Vil du anskaffe dig en ekstra kat, er det tit nemmere, at finde en til ung kammerat til din unge kat.
Ældre kattes karakter er mere urokkelig og de er roligere end de yngre artsfæller. En ældre, rolig kat vil meget hurtigere kunne acceptere en ny bofælle med lignende egenskaber, end en vild killing. Vær dog opmærksom på, at katte er vanedyr! Hvis din kat har boet alene hos dig i 10 år eller mere, og ikke viser længsel mod at være sammen med en anden kat, kan en ny kat udløse mere stress end glæde…
Race
Racen spiller også en rolle. Naturligvis skal du ikke vælge en ny kat ud fra udseendet. Men alligevel har katte af samme race tit samme karaktertræk – især, hvis de kommer fra samme avler eller ligefrem er i familie. Kattesøskende gælder som ekstra harmoniske. De har et temperament, som minder om hinanden og er opvokset under samme betingelser. Bedre kan det næsten ikke blive! Hvis du efter lidt tid beslutter dig for at optage en søster eller en kusine i familien, skal du dog huske på, at kattene ikke kender hinanden endnu. Samme race eller familie gør bare sammenføringen lettere. Men der er ingen garanti for, at dyrene kan lide hinanden!
Hvor mange katte vil jeg egentligt have?
Der findes ikke et optimalt antal katte. Dynamikken i kattegruppen er meget vigtigere. Et eksempel kunne være en ung kat, som skal holde en ældre kat til selskab. Som regel vil en gammel kat blive irriteret over en killings pjattede tilnærmelser. Anskaffer man sig derimod to killinger på én gang, som kan klatre, tumle og lege med hinanden, behøver den ældre kat ikke blive blandet ind i det. Iagttag dynamikken i kattegruppen og tænk over, hvilken funktion den nye kat skal udfylde: Vil du bringe ro ind i kattegruppen eller mangler en bestemt kat en legekammerat? Hvis der mangler ro, kan du prøve at finde en rolig kattetype. Hvis din kat mangler en legekammerat, så find en lignende personlighed.
Forberedelse
Nu kan forberedelsen begynde! Den perfekt anden eller tredje kat er fundet og flytter snart ind. Ligesom for os mennesker, er det første indtryk guld værd – især fordi dyr reagerer meget mere instinktivt end vi gør. Sammenføringen af flere katte skal forberedes godt. Vær omhyggelig, da forhastede fejl kan spolere forholdet mellem dyrene!
Nu handler det først og fremmest om, at indrette dit hjem til flere katte. Et artskorrekt fler-kattehjem er ikke væsentligt anderledes end et artskorrekt hjem til en enkelt kat. Det skal kun have flere ens elementer, så den føromtalte resursekamp undgås: Nok foderskåle, kradse- og hyggemuligheder er et must. Når det kommer til kattetoilettet, bør du anskaffe et toilet til hver kat, for at være på den sikre side. Laver du fejl i planlægningen af resurserne, kan det give problemer i et hjem med flere katte. Den rigtige masterplan er et absolut must og sparer dig og dine katte masser af stress!
Når den nye kat flytter ind, skal du starte med at adskille de to dyr. Prøv at holde kattene i hver sit værelse. Begge værelser skal naturligvis have et kattetoilet, klatretræ, etc. Sådan kan den nye kat vænne sig til dig, din familie og de nye omgivelser, uden samtidigt at blive nervøs over en anden kat.
Næste skridt er, at dine katte deler dufte og derigennem stifter bekendtskab med hinanden. Bær legetøj, hyggepuder og tæpper fra et værelse til det andet. Stryg kat 1 med et blødt håndklæde, som du derefter lægger i kat 2’s kurv. Disse subtile duft-beskeder hjælper begge dyr med at vænne sig til den anden kats lugt. Katte reagerer meget følsomt på dufte. Hvis den nye kats duft bliver integreret i hjemmets duftunivers, vil dette gøre sammenføringen meget lettere.
At knytte venskab: Den første kontakt
Nu er tidspunktet kommet, hvor den egentlige kontakt skal ske. Tit er dine dyr endnu mere nervøse end dig: Den hjemmevandte kat bliver konfronteret med en udefrakommende i sit rige. Den nye kat møder helt nye omgivelser, nye mennesker og en ny, herskende kat. Prøv at forblive rolig og undgå at overraske eller presse kattene. Giv begge katte nok plads. Man skal ikke placere nogen af kattene i en transportkurv eller holde dem fast. I stedet for skal du tilbyde tilbagetrækningsmuligheder. Normalt er kontakten med ukendte katte ikke et problem for velsocialiserede og psykisk sunde dyr. Alt efter kattens erfaringer og karakter, kan den både finde på at hilse den anden kat venligt velkommen og ignorere den totalt. Hvis katten hvæser, løfter sin pote advarende eller får en tyk, pjusket hale, er dette også normalt.
Når din nye kat har tilbragt et par dage i eget værelse, har den anden kat nok allerede på fornemmelsen, hvad der foregår. Åben værelsesdøren, hold eventuelle flugtmuligheder åbne for begge dyr og sørg for, at den nye kat ikke blive fanget i det adskilte værelse. Det samme gælder, hvis du lukker den nye kat direkte ud i hjemmet fra transportkurven. I dette tilfælde vil den nye kat sikkert godt turde bevæge sig frit, før din kat er sluppet af med sin mistro overfor transportkurven.
Overlad det til dine katte hvordan det fortsætter herfra. Træk dig tilbage, iagttag gruppen på afstand. Sådan giver du din hjemmevandte kat en mulighed for, at snuse til den nye sambo, uden at føle sig presset. Giv kattene tid og grib kun ind i nødstilfælde.
Hvis der opstår problemer
Et sådant nødstilfælde opstår for eksempel, hvis en af kattene reagerer aggressivt. Dette vil højst sandsynligt være den hjemmevandte kat – den vil forsvare sit territorie. Men også nervøse, nyankomne katte, eller dem med en aggressiv natur, kan reagere med angreb. Her er der forskellige grader: Hvæsen og en advarende pote er i orden. Så snart det kommer til en fysisk konfrontation, skal du gribe ind! For at undgå at lande midt i slåskampen og selv blive angrebet, kan du bruge et akustisk signal, som et højt klap eller et højt „nej!“, så begge dyr stopper for et øjeblik eller ligefrem flygter.
Dette er en stress-situation for begge dyr – brug derfor ikke straf eller trusler mod kattene, men sørg for først at adskille kattene. Giv alle parter en eller to dage til at slappe af, og udfør næste kontaktforsøg lidt mindre direkte. Du kan f.eks. prøve at føre dyrene sammen, når der skal spises. Begge dyr vil være mere rolige og afslappede. De vil først være beskæftiget med deres måltider og derefter opdage, at den anden kat ikke har forsøgt at udnytte situationen til sin fordel.
Hvis den direkte kontakt fungerer uden problemer, står der ingen hindringer i vejen for kattevenskabet!
Hvis det ikke lykkes
Har du i ugevis forsøgt at præsentere kattene for hinanden, skilt dem ad igen, prøvet igen – og der er stadigvæk problemer? Måske lever kattene tilsyneladende roligt sammen, men et af dyrene har adfærdsproblemer, som urinmarkering, søvnløshed eller aggressivitet? I disse tilfælde kan du tale med dyrelægen eller en dyreadfærds-terapeut. Nogle gange er løsningen ganske enkelt en feromonspray, som Feliway, og nogle gange skal der mere til.
Vi ønsker dig held og lykke med din kattefamilie!
