Hunde und Katzen können lernen, einander zu verstehen.
„De er som hund og kat“. Når man hører dette, ved man godt at det handler om to parter, der ikke kan enes. Men passer det, at hund og kat er ærkefjender eller er det en misforståelse? Kan det lade sig gøre, at leve harmonisk sammen med både hund og kat under samme tag?
Er du et kattemenneske eller foretrækker du hunde? Folk, der holder af dyr, har tit svært ved at besvare dette spørgsmål. Man kan både elske kattens uafhængighed og hundens troskab. Men bliver man nødt til at vælge i mellem en hund eller kat, når det kommer til hjemmets kæledyr? Den gode nyhed er: Nej. Mange dyrevenners erfaringer viser, at en hund og en kat kan blive gode venner. Forudsætningen er dog en god socialisering af dyrene, samt tålmodighed når det gælder tilvænningen.
Et spørgsmål om evolution?
Katte og hunde er evolutionsmæssigt meget langt fra hinanden: Hunde tilhører „canoidea“, hundefamilien. Denne familie tæller ikke kun ulve, men også bjørne og ligefrem hvalrosser. Disse dyr er altså nærmere beslægtede med vores hunde end kattene er…
Katten tilhører familien „feloidea“, kattefamilien. Forventer du, at din hund skulle kunne kommunikere med en hvalros? Nej vel. Derfor er det også forståeligt, at et venskab mellem kat og hund skal have lidt hjælp til at starte med.
Forskellen på katte og hunde
Den tyske forfatter og satiriker, Kurt Tucholsky, er citeret for følgende: „Hunde har ejere, katte har tjenere“. Og der kan være noget om det. Hunde har fulgt menneskene i ca. 100.000 år. Dengang tog vores forfædre (jægere og samlere) ulve og tæmmede dem. De søgte bevidst de mere tamme, mindre aggressive ulve, som de målrettet parrede med hinanden. Avlen af den moderne familiehund var påbegyndt! De firbenede følgesvende blev langsomt til stor nytte: De var med på jagt, fungerede som trækdyr og beskyttede hus og gård. Nu om dage er hunden meget mere, den er blevet et fuldgyldigt familiemedlem.
Mennesket har ikke målrettet søgt kontakten med den vilde kat. Tværtimod var det katten som frivilligt opsøgte kontakten med mennesker – forrådskamre og kornlagre med masser af mus og insekter var en lækkerbisken for de små jægere! Snart fandt menneskene også ud af, at katte kunne være til nytte. For ca. 9.500 år siden begyndte vi at tæmme katten. Hunden og menneskets historie overgår altså katten og mennesket historie sammen med ca. 90.000 år…Dette ændrer dog ikke, at også katte i dag er menneskenes bedste venner.
Hvorfor var det lettere for hunden at slå sig til menneskeflokken? Hvorfor lod den sig tæmme, også selvom den i starten ikke udfyldte nogen funktion for menneskene? Hunde er flokdyr. De lever, jager og æder i familier. Katte derimod er ensomme jægere. Løven er den eneste kendte katteart, som jager i grupper. Vilde katte jager og lever alene næsten hele året. Grunden til dette, er størrelsen på kattens bytte. Mus og fugle minder mest af alt om snacks. Ved fælles jagt skulle man dele denne snack – og der ville ikke blive nok til alle. Denne livsstil har påvirket kattens sociale adfærd: Hvis en kat i en periode slår sig til en gruppe katte eller møder nabokatten i haven, er der i modsætning til hunde, ingen fast rangordning. Den som bestemmer og den som underlægger sig, skifter konstant og afhænger af tid og sted. Betyder det, at katte er enspændere? Nej, ikke nødvendigvis. Vilde katte danner tit løse grupper, den europæiske vildkat kan endda finde på at opdrage killinger i fællesskab. Huskattens liv adskiller sig dog fra vildkattens. Katte er aktive dyr, som gerne vil udfordres. De er ekstrem tilpasningsdygtige og kan hurtigt omstille sig og mestre nye situationer. Livet med mennesker er derimod tit ensformigt og kedeligt, især for indekatte…Mange indekatte vil derfor elske at få en ny, firbenet bofælle at lege med! Men katten forbliver en ensom jæger. Derimod lever en ulve- eller hundeflok i en fast rangordning. Hunde opsøger aktivt andre hunde – eller mennesker.
Kropssprog
Hunde og katte har altså forskellig social adfærd. Dette påvirker deres kropssprog, som er baseret på urgamle instinkter og vaner.
Vi mennesker har jo lært, at ivrig logren med halen betyder, at hunden er venligt stemt og at en stor og pjusket kattehale betyder noget helt andet. Katte og hunde reagerer dog instinktivt. At lære et „fremmedsprog“ er svært for dyrene. De må først begribe, at hunden eller katten tilhører en anden race, som kommunikerer anderledes end deres artsfæller.
Hvor hunde er i stand til at forstå målrettet mimik, bevæger en kats ansigt sig næsten ikke. Katte gør sig forståelige ved brug af halen, ørerne eller øjnene. Disse fine signaler er lette at overse – både af katte og hunde! Katte miav’er faktisk hovedsageligt, når de kommunikerer med mennesker og bruger slet ikke sproglyde, når de kommunikerer med egne artsfæller.
En hund bruger entydige signaler, som kan forstås af hele flokken – eller af mennesker. En kat tyder dog tit disse signaler anderledes, fordi deres kropssprog fungerer lige modsat. Hvor en logrende hundehale udtrykker velvilje, signaliserer en svingende kattehale aggressivitet. Det samme gælder for den velkendte flaskebørste-hale på katten, som tit ledsages af en pukkel: En kat med en stor, pjusket hale lige i vejret, vil gerne se stor og farlig ud. Katten reagerer på en mulig trussel. Ligesom hos hunden, er stirren et tegn på dominans. Katte kan ikke fordrage dette. Afslappet blinken signaliserer derimod, at katten er venligt stemt. En hund, som er ikke vandt til at omgås katte (eller mennesker) kan nemt misforstå, overse eller ignorere disse tegn.
Husk også den betydelige størrelsesforskel: Den gennemsnitlige hund er meget større end en gennemsnitlig kat. Et venligt slik eller stød med poten som motivation til leg, vil hurtigt kunne opfattes som aggressivt af en kat.
Venskabet
Katte og hunde har altså grundlæggende forskellige kropssprog. Alligevel kan de blive gode bofæller, hvis de får tid og ro til at lære hinandens sprog og tolke det korrekt. Tilvænningen kommer altså an på de individuelle personlighedstræk og kommunikationen mellem to forskellige dyreracer. Derfor skal du have masser af tålmodighed! Jo mere forsigtigt du træder, jo bedre bliver resultatet. En hurtig sammenføring fører ofte til problemer. Det første indtryk er også utroligt vigtigt for dyr og hvis der dannes et negativt billede af det andet dyr i begyndelsen, kan dette være svært at ændre igen…
Det er nemmest, at vænne unge dyr til hinanden. hvalpe og killinger har ikke gjort særligt mange negative erfaringer endnu. De vil måske først synes, at mødet med det nye familiemedlem er mærkeligt, men de har heldigvis endnu ikke et fast billede af den „slemme hund“ eller den „utilnærmelige kat“. Det er også muligt at føre ældre dyr sammen, men det kan være mere vanskeligt, afhængigt at dyrenes erfaringer. Der findes dog også katte, som elsker hunde og hunde, som synes at katte er alle tiders! Men der er også hunde, som har fået et poteslag i ansigtet af naboens kat og katte, som er blevet jagtet rundt om blokken af hunde. Af og til er de positive eller negative opfattelser også helt fastlåste, selvom dyret aldrig har gjort sig praktiske erfaringer med det andet dyr.
Praktisk guide
Hunde er tit nemmere at opdrage end katte – først skal du altså opstille faste regler for din hund. Katte er venner. Man må ikke jagte dem – heller ikke under gåture eller når i går forbi naboens have. Jo tidligere du gør det klart for din hund, at katte hverken er et bytte eller en fjende, jo stærkere vil dette virke på hunden. Jo venligere en hund er overfor en kat, jo nemmere bliver sammenføringen. Du kender din hund bedst, har opdraget den indtil nu og belønnet den på en bestemt måde. I hvert fald fungerer ros glimrende, når din hund forholder sig korrekt!
Det kan være mere kompliceret at lære en kat, at hunde hverken er farlige eller fjendtlige. Men også selvstændige katte kan opdrages! Prøv at beløn alle former for kontakt med hunde og forbind det med noget positivt. Det kan være et kærtegn, når din kat har iagttaget en fremmed hund gennem vinduet eller en snack, når den bliver siddende roligt ved stakittet, mens en ukendt hund nærmer sig.
Jo bedre man forbereder sig, jo lettere bliver sammenføringen! Ved den egentligt sammenføringen af hund og kat skal begge dyr først have deres eget område i huset og muligheden for, at trække sig tilbage. Det er mest enkelt at bruge to forskellige værelser. De første par dage skal dyrene ikke være i kontakt med hinanden. Du kan bære tæpper og legetøj fra værelse til værelse, skifte sovepuden ud og dermed give hunden og katten muligheden for, at vænne sig til det andet dyrs lugt. Du kan f.eks. stryge katten med et blødt håndklæde, og derefter give din hund det.
Når det kommer til den faktiske, personlige kontakt mellem dyrene, er det fornuftigt at have to-tre ekstra personer i nærheden. Det skal selvfølgelig være personer, som kender begge dyr, så dyrene ikke føler sig truet! Som regel er katte fysisk underlegne overfor hunden. Hold altså din hund i snor ved den første kontakt. Alt efter din hunds temperament, kan du også bruge en slæbeline. Katten skal altid have muligheden for at trække sig tilbage. Et højt kradsetræ eller en katteseng på reolen, er gode hyggepladser, som de fleste hunde ikke kan nå. Her vil din kat føle sig sikker. Den kan iagttage det store, gøende dyr fra oven og lige så stille finde ud, at den slet ikke er så farlig som den ser ud ved første øjekast. Du skal aldrig spærre din kat inde i en boks, så den er „sikker“ – uden flugtmulighed vil den føle sig indespærret og truet. Dette gælder naturligvis også for hunden. Den skal aldrig få fornemmelsen af, at den konkurrerer med katten. I de kommende måneder skal du lægge vægt på at give dine dyr nok plads. Et kattetoilet er ikke et sted, hvor hundelegetøj skal graves ned. Også foderskålene skal holdes adskilte…I begyndelsen kan man fodre dyrene hver for sig, så der ikke opstår magtkampe. Du skal også huske at tilbringe nok tid med begge dyr. Giv dem masser af kærtegn og hygge – sådan føler ingen sig udenfor!
Nogle gange går det ét skridt fremad og to tilbage. Lad først dyrene være alene sammen, når de har vænnet sig helt til hinanden og ikke udviser aggression mere. Alt efter dyrenes karakter og hidtidige erfaringer, kan det tage alt fra timer, dage eller uger. Giv ikke op og sørg for, at der ikke er tidspres. Jo mere afslappet du er, jo mere afslappet vil dine dyr føle sig.
Stadig som „hund og kat“?
Men nogle gange duer det bare ikke, trods glimrende forberedelse og uendelig tålmodighed. Det samme gælder, hvis man bringer to hunde eller to katte sammen med forskellige karakterer. De passer bare ikke sammen eller afviser hinanden. Derfor kan dette naturligvis også ske for kat og hund. Måske bryder dyrene sig simpelthen ikke om hinanden. Måske har din kat ikke tålmodighed nok, til at indstille sig på en hund. Måske kan din hund ikke glemme, at løbende katte er et herligt jagtobjekt…
Eller måske er et af dyrene jaloux. Vær under alle omstændigheder retfærdig overfor begge dyr og din familie. Hvis sammenføringen stadig ikke virker efter adskillige måneder, og hvis der har været slåskampe og småskader, er det tid at finde en anden løsning. Der skal træffes en personlig beslutning: Er drømmen om et harmonisk hjem med hund og kat realistisk eller må du genoverveje ideen? Kunne en adfærdsterapeut hjælpe, har du tålmodighed til at gå nye veje? Dette er en personlig beslutning, som ingen kan tage for dig. Men vi er sikker på, at du træffer den rigtige beslutning for dine dyr!
Vi ønsker dig held og lykke med sammenføringen af dine dyr!
