Kattenavne for 2018

Kattenavne for 2018

Du har besluttet dig for, at en kat skal flytte ind hos dig? Så kan vi kun lykønske dig. Fordi katte er vidunderlige væsener og meget behagelige at leve sammen med. Skulle du stadig have brug for inspiration til at finde kattenavne, har vi her nogle ideer og værdifulde tips.

Mens katteejere tidligere har valgt klassiske katte navne som Lunka, Charlie og lignende, er de begyndt at vælge eksotiske navne, der skal være lige så unikke som deres mis.

Udvalget af kattenavne er næsten uudtømmeligt. Brug tid, kærlighed og fantasi til at vælge det rigtige navn. Det skal trods alt yde din elskede kats natur, unikhed og skønhed retfærdighed. Og du vil ofte sige navnet. På den måde betaler det sig med en velovervejet beslutning.

Det anbefales ofte at kattenavne består af to stavelser. Vissee katteeksperter siger også, at den sidste stavelse eller mindst en af de to stavelser ideelt set bør indeholde et “i” eller en anden lys vokal. Navne der opfylder dette krav minder om menneskers kaldenavne. For katten synes navne med disse karakteristika at være særlig gavnlige, fordi de følsomme katteører ser ud til at opfatte lyse vokaler som særligt behagelige.

Nogle eksperter hævder, at navnet på en eller anden måde kan påvirke dyrets skæbne. Derfor bør du vælge et positivt ladet navn. Desdemona lyder måske fint ved første lyt. Problemet er, at navnet er afledt af det oldgræske ord for “uheldig”, “stående under en u-stjerne”, så det er måske ikke det bedste navnevalg. Et kattenavn, der varsler en mere positiv fremtid, er nok at foretrække. Navnet Fortuna er et godt eksempel. Afarter af betegnelser for “kærlighed” eller “skønhed” på et velklingende sprog vil helt sikkert også være et godt valg.

Forskellige tilgange til navngivning

Kig på din kat: hvilket pelsmønster eller pelsfarve har den? Hvor store er øjnene? Minder den om en berømt personlighed eller noget andet?

Karakteregenskaberne kan også give dig ideer til navne til katte. Og husk, hvis du ikke ønsker, at din kat kaldes sådan, bør du ikke navngive din kat på den måde. Så “dovenlars” eller “dummernik” er ikke seriøse muligheder hvad angår kattenavne.

En anden mulighed er at vælge et navn, der passer til racen. En British Shorthair eller en kat med dette islæt kan godt få et ædelt engelsk navn. En Abyssinier eller en Egyptisk Mau kunne sagtens blive navngivet efter en egyptisk gud. Men det behøver du ikke.

Vigtigt: hvis du har to eller flere katte i din husstand, bør du undgå at give dem enslydende navne, såsom Kimba og Simba. Det ville skabe forvirring for katte.

Måske har I brug for en lille brainstorm, så der kan laves en liste over mulige kattenavne. Sig navnene højt op til flere gange, og “smag lidt på dem”. Det skal føles rigtigt, så navnet passer til, hvordan du opfatter din kat.

Kattenavne for 2018 © svetlanafoto / stock.adobe.com

Fordi tendensen bevæger sig væk fra traditionelle kattenavne og over til mere påfaldende varianter, kan du finde et navn på et andet sprog, der er lige så speciel som din kat selv er det.

Vi finder: en spansk kat også have et irsk navn og en hollandsk kat kan sagtens have et, eksempelvis, hawaiiansk navn. Det betyder jo ikke, at din kat partout skal være tosproget.

Eksotiske sprog, såsom det hawaiianske, producerer mange vidunderlige potentielle kattenavne. Hertil hører f.eks. Kaleikaumaka. Navnet er ganske vist ikke ligefrem på to stavelser. Men betydningen er meget smuk: “Elsket barn, til hvem vi ser op til med stolthed og kærlighed”. Vi formoder dog, at din kat gerne vil have et navn, der er synonymt med “elsket barn, som vi får mad til enhver tid, hvis det forlanges”.

  • Andre kattenavne fra Hawaii omfatter Wiwi, Ilio, Lani.
  • Irland er også et land med smukke navne til katte, såsom Sham, Yoke, Narky, Breda.
  • Ideer til spanske kattenavne er Carmen, Hermosa, Alma, Rey og Amigazo.
  • I Italien hører man kattenavne såsom Crespo, Retto, Divino, Palermo og Nova.
  • I Frankrig er navne som Bisous, Bijoux, Cherie og Jolie populære, som alle har meget kærlige betydninger.
  • Ekstraordinært ville det være at give sin kat et navn på indisk eller sanskrit, såsom Priya. Det betyder “kærlighed”. Eller Bala, som betyder “styrke”.
  • Japanere kalder deres katte for eksempel Yuki – “sne” – eller Sora, som oversat betyder “himmel”.
  • Måske kan du også kalde din mis Tamaya. På sproget Quechua betyder det “i midten”, “i centrum”.
  • Man kunne også gribe til det grønlandske navn Nuka, der betyder “den yngre søskende”. Hvis det passer til din kat, er det en ganske god mulighed.
  • Nayeli er fra Mexico og betyder “jeg elsker dig” – også en mulighed for et eksotisk lydende kattenavn.
  • Også meget flot: Amorita! Dette er latin og betyder “meget elsket”.

Hvad du kommer til at kalde din elskede kat, så er det vigtigste, at du og din kat kan lide det, og at det afspejler det unikke i din kat, og er et udtryk for din kærlighed.

Gå på opdagelse i vores shop til killinger!

 

Vores mest hjælpsomme artikler
3 min

Hvordan vænner man en kat til at være ude?

Solen er tillokkende, man har lyst til at tage ud i det fri - vores katte har det på samme måde. Men når de først har fået en snert af frihed, vil de ud i tide og utide! Det er ikke altid tilrådeligt for dig og din kat at den til enhver tid har mulighed for at være ude. Hvis du beslutter dig for at gøre det, skal din kat vænnes til det. Du bør være opmærksom på et par ting.

7 min

10 ting du bør vide, før en kat flytter ind

Der er ingen vej udenom - små killinger er søde! Så søde, at mange uden at blinke med øjnene og uden at tænke over konsekvenserne lader en killing flytte ind. Men søde killinger bliver til katte med behov, der kommer til at ledsage dig i de næste 15 til 20 år. Om en killing eller en voksen kat skal flytte ind bør derfor overvejes nøje! Disse "10 ting du bør vide, før en kat flytter ind" hjælper dig med at træffe den rigtige beslutning.