Fuldstændigt uundværlig snack!
Jeg har en indekat, der spiser ALT, han kan få sine poter på - pap, mine løse hårstrå, plystæpper og alle former for tråd. Alligevel har han aldrig problemer med maven og jeg er sikker på, det er fordi, jeg giver ham de her græs-snacks - bare 2-3 stykker dagligt! Og han ELSKER dem! Jeg har bogstavelig talt LIGE haft ham ved dyrlægen, fordi han havde slugt en synål med tråd og det hele og de fleste katteejere ved, hvor farligt det kan være, fordi tråden kan skære i indersiden af tarmene. Han blev røntgenfotograferet og vi fik ham med hjem, hvor han skulle faste til i dag, så han kunne få den opereret ud. I morges kom den selv ud og havde passeret hele systemet uden problemer(!). Dyrlægen var helt oppe at køre; hun har aldrig oplevet noget lignende og mente bestemt, at det måtte være de Gras-Bits, der nærmest har pakket nål og tråd ind i et blødt lag, så det ikke satte sig fast. Missen forstår ikke, hvad al den virak skal til for; han har tydeligvis ingen gener haft (andet end et par ture bagpå cyklen). Vi er kunder for livet!!