Elendigt produkt til norske skovkatte - en STOR skuffelse! :-(
Med stor, STOR spænding bestilte vi dette nye Royal Canin-tørfoder til vores norske skovkatte herhjemme (vi har et lille stueopdræt med i alt 6 voksne norske skovkatte) - for det er jo et foderpræparat, som er lavet specielt til den norske skovkat!
Hidtil har vi de sidste mange år (efter anbefalinger fra en lang række dyrlæger og opdrættere af norske skovkatte) fordret vores norske skovkatte herhjemme med Royal Canins "Maine Coon"-tørfoder - hvilket vi (og alle vores norske skovkatte) altid har været særdeles tilfredse med.
(Norske skovkatte og Maine Coon-katte er de to største katteracer, der findes - og netop derfor er Royal Canins "Maine Coon"-tørfoder ideelt: Foderpillerne er nemlig SÅ store, at norske skovkatte og Maine Coon-katte ikke bare kan sluge dem, men er nødt til at tygge/knuse dem. (At katten tygger/knuser foderpillerne er utrolig vigtigt, da katten dermed får brugt sit tandsæt, hvilket resulterer i færre tand- og mundhuleproblemer som f.eks. tandsten, belægninger, smerter og rødt/irriteret tandkød.))
Problemet med Royal Canins nye tørfoder til norske skovkatte er dog, at foderpillerne er alt, alt, ALT FOR SMÅ! Smagen fejler skam ikke noget, men samtlige 6 af vores norske skovkatte har bare SLUGT disse foderpiller i hele den uge, vi fodrede dem med disse foderpiller - UDEN at tygge/knuse dem med tænderne - fordi disse foderpillers størrelse er alt, alt, ALT for lille til den norske skovkats store mund!
Så vi er vendt tilbage til at fodre vores norske skovkatte med Royal Canins "Maine Coon"-tørfoder, da disse foderpillers størrelse er store nok til, at norske skovkatte gider tygge/knuse foderpillerne.
Så på baggrund at vores (desværre) MEGET DÅRLIGE ERFARINGER med Royal Canins nye tørfoder til norske skovkatte kan vi på ingen måde anbefale andre katteejere at fodre deres norske skovkatte med dette foder - især ikke, hvis man har sin norske skovkats tænder og mundhule kær. :-(